Når arbejdsløse sendes i job, hvor den eneste løn er dagpenge eller kontanthjælp, er målet ikke kun at skaffe dem et fast arbejde.
En række fagforbund kritiserer nu regeringen for at bruge aktivering af ledige som skjult erhvervsstøtte.
Fokus er lige så meget på de trængte budgetter hos erhvervslivet, i kommunerne og i staten som på statistikken over ledige, mener Carlo Søndergaard, der er faglig chef i HK.
"Det er utroligt, at der foregår så meget skjult erhvervsstøtte med tilskudsordninger som virksomhedspraktik og løntilskudsjob," siger han.
Carlo Søndergaard er bekymret for, at virksomhederne og det offentlige indretter arbejdet efter, hvordan de kan få fat i den billige statsstøttede arbejdskraft.
"Hvis økonomien snart er ved at vende, skulle det jo næppe være sådan, at alle de unge ledige er i løntilskudsaftaler," siger han.
På et år er antallet af arbejdsløse under 30 år, som arbejder i enten job med løntilskud eller ulønnet praktik eksploderet.
I slutningen af 2009 talte gruppen cirka 6.500, mens den på blot et år er vokset til cirka 10.500.
De nyeste tal er fra december 2010, men alt tyder på, at gruppen af ulønnede unge kun har vokset sig endnu større sidenhen. Det har blandt andet haft negative konsekvenser for vikarbranchen, der melder om faldende omsætning.
I december måned besluttede beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) nemlig at justere refusionspengene til kommunerne.
Fra januar i år fik kommunerne flere statspenge, hvis de sendte ledige i ulønnet arbejde i stedet for selvvalgt uddannelse eller et af de udskældte jobkurser.
Med regeringens nye forslag til en 'ungepakke' til bekæmpelse af den store ungdomsarbejdsløshed, forlænges perioden, hvor unge ledige kan arbejde i virksomhedspraktik på dagpenge, fra fire til 13 uger.
Politisk og økonomisk chef i Akademikernes Centralorganisation (AC) Niels Lykke Jensen er også skeptisk over for statens massive satsning på tilskudsordningerne:
"Det er et djævelsk dillemma, vi står i," siger hun.
"Vi ved, det virker til at få flere ledige i job, men det er også billig arbejdskraft. Problemet er, at der er en del brodne kar, som vifter gulerødder foran de ledige og forlænger aftalerne igen og igen, uden det leder til, at der bliver oprettet flere rigtige stillinger," siger Niels Lykke Jensen.
AC og HK er ikke de eneste, som mener, at udviklingen i løntilskud og ulønnet praktik giver problemer på det danske arbejdsmarked.
Da regeringen for nylig lancerede sin ungepakke for bekæmpelse af ungearbejdsløshed, mødte den kritik fra LO's næstformand Lizette Riisgaard.
Hendes kritik var særligt møntet på regeringens forlængelse af tidsperioden for ulønnet praktik.
[pagebreak]
Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs mener, fagbevægelsen taler med to tunger, når de kritiserer løntilskud og ulønnet praktik:
"Jeg synes, fagbevægelsen skal finde ud af, hvilket ben de står på. Det ene øjeblik er praktik og løntilskud det helt rigtige, og de bakker op om mere af det. Det næste øjeblik er det forkert," siger hun.
Men kan den slags ordninger ikke både være en effektiv måde at skaffe job til de ledige og erhvervsstøtte samtidig?
"Det har ikke indgået i vores overvejelser, at det skulle være erhvervsstøtte. Løntilskud og praktik skaffer unge i arbejde. Det er derfor, fagbevægelsen før var varme tilhængere af ordningerne. Det er nu blevet mere fordelagtigt for kommuner at aktivere ledige på den måde, og det er derfor, vi har skruet op for længden med ungepakken. Det har vi gjort, fordi det er den slags aktivering, som virker bedst," siger Ulla Tørnæs (V).