Kritik af Løkkes HK'er: Der findes i virkeligheden kun 16 af dem

Regeringens eksempel på den lavtlønnede HK'er, der vil få den største skatterabat, dækker kun over 16 danskere.
Ifølge Lars Løkkes beregninger vil direktøren få 26.000, mens HK'eren får 5.000 kr. i årlig skattelettelse, hvis regeringens udspil går igennem.
Ifølge Lars Løkkes beregninger vil direktøren få 26.000, mens HK'eren får 5.000 kr. i årlig skattelettelse, hvis regeringens udspil går igennem. Foto: Scanpix/arkiv/Mads Claus Rasmussen

Den lavtlønnede HK’er kan se frem til den største skattelettelse. Sådan lød det, da Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede sit skatteudspil, hvor den fuldtidsbeskæftigede, ufaglærte HK’er på mindstelønnen blev brugt som et eksempel på den helt store skatterabat-vinder.

I virkeligheden er HK’eren i Lars Løkkes eksempel dog en absolut sjældenhed.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der kun findes 16 personer i Danmark, som passer til de livsvilkår, indtægter og udgifter, som Finansministeriets regnedrenge har brugt som eksempel på den største vinder af regeringens skattelettelser.

Det viser et dataudtræk fra Danmarks Statistik, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet for Ekstra Bladet.

Det er problematisk, mener  professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen. 

- Når politikerne fremlægger regneeksempler, skulle det gerne være baseret på nogen, der ikke udgør en forsvindende lille del af befolkningen. Det er et problem, at man går ind og ’designer typen’ efter, hvilken politik man vil lægge frem, siger Bo Sandemann Rasmussen til Ekstra Bladet.

Lars Løkkes talmagi

I regeringens skatteudspil kunne man forstå, at en HK’er på mindsteløn ville få den relativt største gevinst i procent.

Det regnestykke blev senere skudt ned af flere økonomer, fordi det forudsætter, at den enlige HK’er, der tjener 215.000 kr. om året, har samme husleje som en direktør, der tjener mere end 1 mio. kr. om året.

Regeringens fiktive person, der altså vil få den relativt største skattelettelse, er enlig, uden børn og betaler årligt mindst 15.000 kroner til fagforening, A-kasse og efterløn. Derudover bor personen til leje og betaler en månedlig husleje på 6.300 kr.

I virkeligheden findes der altså kun 16 personer, der passer til de forudsætninger.

Det gælder, selvom tallene fra Danmarks Statistik har et lønspænd på 210.000 og 220.000 kr. Fjerner man også de kritiserede forudsætninger for huslejen fra regnestykket, kan gruppen af danskere, der passer til regeringens eksempel, komme op på 63 personer.

Finansminister afviser tal

Regeringen anerkender ikke de tal, Ekstra Bladet har fået adgang til. De holder fast ved, at den lavtlønnede HK’er er et dækkende eksempel for mange lønmodtageres vilkår.

- Vi har været inde og kigge på, hvem der er i beskæftigelse og matcher i lønindkomst, og der er altså 15.620, der matcher det, vi har lagt ind. Vi har taget den type person, som vi gerne vil vise, hvad får ud af det her. Nemlig de personer der er klemt på arbejdsmarkedet af lav indkomst og høj husleje. Og de findes i Danmark i dag, siger finansminister Kristian Jensen (V).

Han pointerer samtidigt, at de har brugt intervallet i lønindkomster på 200.000 til 230.000 i deres beregninger.

De præcise beregninger, regeringen har gjort sig for at nå op på de 15.620 personer matches, er uklare. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.