En række nye anbefalinger skal sikre den danske andelsboligsektor bedre mod økonomisk kollaps.
Men formanden for en sammenslutning af foreninger, hvor det er gået galt, mener ikke, at anbefalingerne vil gøre den store forskel. De går i den forkerte retning, mener han.
- Hele præmissen for arbejdsgruppen er efter vores opfattelse helt forkert. Præmissen lyder, at det drejer sig om uansvarlig drift. Men det, der er tale om her, er bestemt ikke uansvarlig drift for de nødlidende foreninger.
- Der er tale om uansvarlig finansiering fra bank og realkredit, siger Niels Bjørnstrup, formand for foreningen af andelsboligforeninger i krise, AB i Krise, som repræsenterer omkring 30 andelsboligforeninger.
Anbefalingerne kommer fra en arbejdsgruppe, som erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har nedsat efter en række sager om dybt forgældede og konkursramte andelsforeninger.
Anbefalingerne lyder blandt andet, at der bør stilles krav om, at en ny andelsforening lægger mindst fem procent af købesummen ved stiftelsen.
Muligheden for afdragsfrihed bør begrænses ved stiftelsen, ligesom der skal laves en langsigtet plan for vedligeholdelse og økonomi.
Ifølge Niels Bjørnstrup er de fleste af anbefalingerne gode.
- Men de batter bare ikke noget, siger han.
Ifølge Niels Bjørnstrup tager anbefalingerne ikke fat på, at banker og realkreditinstitutter har overbelånt ejendomme - med hans ord "med fuldt overlæg".
- Sagen er den, at et realkreditinstitut ikke må låne mere ud til en andelsforening, end de må til en boligejendom.
- Hvis bank og realkredit havde overholdt lovgivningen og ikke havde overbelånt ejendomme, var vi aldrig kommet ud i de her situationer, siger Niels Bjørnstrup om nogle af de andelsforeninger, der er blevet nødlidende.
Fra finanssektorens organisation Finans Danmark, der sammen med Andelsboligernes Fællesrepræsentation er i arbejdsgruppen, lyder det, at der er en god balance i den samlede pakke.
Peter Jayaswal, direktør for Ejendomsfinansiering i Finans Danmark, siger, at ud af de forholdsvis få nødlidende foreninger er mange stiftet i en periode med meget stor optimisme omkring værdiansættelse og prisudvikling.
- Det har vist sig, at budgetterne ikke har kunnet holde. Og for nogle af de lån, man har haft, er renteudviklingen gået modsat det, man forventede.
- Det har vi også set på her ved at gøre budgetter mere retvisende og gå længere frem i tid, siger han.
/ritzau/