Lørdag kulminerede flere ugers spændinger, da Hizbollah trak sine fem ministre fra Libanons i forvejen ustabile regering. Søndag varslede gruppen så massedemonstrationer over hele landet i de kommende uger, indtil Hizbollah får opfyldt sit ønske om at få en tredjedel af landets 24 ministerposter. Det vil give partiet vetoret over alle beslutninger.
»Det her var første skridt. Vi vil tage flere, som vi vil diskutere med vores allierede, og som vi gradvist vil annoncere,« siger Hizbollahs næstkommanderende Sheikh Naim Kassem til Reuters.
Hizbollah er vrede over, at de ikke har fået mere indflydelse i regeringen, efter det, de ser som en sejr, i krigen mod Israel i sommer. Krigen har givet Hizbollah bredere støtte i Libanons befolkning, specielt blandt shia-muslimerne, som udgør 40 procent.
Hizbollahs aktioner truer nu den skrøbelige magtbalance, som Libanon befinder sig i.
»Det, der sker i Libanon, kan forekomme at være en lille sag. Men det har både lokale, regionale og internationale konsekvenser,« siger centerleder Peter Seeberg fra Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.
Smed Syrien på porten
Hizbollah er pro-syrisk i modsætning til resten af Libanons regering. Hvis det lykkes organisationen at få nok ministerposter til at skaffe sig veto-ret, så vil de kunne blokere for det tribunal, som FN er ved at nedsætte for at kunne retsforfølge de mistænkte for drabet på landets tidligere premierminister Rafik Hariri.
Han døde i en bilbombe i februar 2005, og mange mistænker Syrien for at spille en væsentlig rolle i drabet. En måned efter, Hariri døde, smed libaneserne Syrien på porten efter 30 års kontrol.
»Hizbollah ønsker at undergrave regeringen og derved tribunalet, så de kan hindre opklarelsen af mordet på Hariri,« siger Peter Seeberg, som godt kan frygte en optrapning af konflikten den kommende tid.
Ifølge Reuters er der allerede moddemonstrationer klar, til når Hizbollah går på gaden. Og mens skænderierne fortsætter blandt landets politikere, så rammer krisen bredt i landet.
»Den nuværende situation gør, at befolkningen går rundt i en tilstand af evig usikkerhed. Hvad kommer der nu til at ske?« siger Peter Seeberg.
En stor del af Libanons infrastruktur og flere store beboelsesområder blev ødelagt i sommerens to måneder lange krig mod Israel. Men frygten for interne konflikter bremser genopbygningen.
»Men der er ingen, som vil sætte sine penge i byggeprojekter i det sydlige Libanon, før man har en sikkerhed for, at projektet ikke bliver ødelagt igen om lidt,« siger Peter Seeberg.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.