Selvom vi har kendt til hjernesygdomme i over 200 år, findes der stadig ingen kur. Men der er heldigvis knapper, vi kan skrue på. Ifølge forskning fra Aalborg Universitet tyder meget på, at kosten kan påvirke udviklingen af disse sygdomme.
På universitetet har et hold forskere gennemført forsøg på mus, der viser, at en kost med et højt indhold af mættet fedt forværrer sygdomsudviklingen, mens en sund kost har positiv effekt på sygdommens progression.
Det er særligt relevant for sclerose, som udvikler sig gradvist gennem forskellige faser. Teorien er, at kost med højt indhold af mættet fedt medvirker til et skifte i cellernes forbrænding, så de går fra at forbrænde sukker til at forbrænde fedt.
- Det kræver næsten dobbelt så meget ilt for hjernen at forbrænde fedt – og når kroppen over en længere periode primært får energi fra fedt, kan det føre til iltmangel i hjernen. Det kan igangsætte eller forværre en række sygdomsmekanismer såsom inflammation, oxidativt stress og mitokondriel dysfunktion, der alle er forbundet med udviklingen af hjernesygdomme, forklarer John Dirk Nieland fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.
Udviklingen af hjernesygdomme er kompleks og påvirkes af både genetiske og miljømæssige faktorer. Ikke alle genetisk disponerede personer vil nødvendigvis blive syge, men de er i højere risiko.
John Dirk Nieland har derfor en opfordring til danskere, der enten er i risikogruppen eller allerede har fået diagnosen:
- Vores forsøg er lavet på mus, og vi har ikke afprøvet det på patienter endnu. Men vi har data, der viser, at mennesker med nedsat fedtforbrænding er beskyttet mod sclerose, Parkinsons og har mindre risiko for at blive ramt af ALS. Derfor er vi overbeviste om, at det at spise en tilpasset sund diæt kan bidrage til at forbygge sygdomme og muligvis nedregulere eller reducere sygdommens fremskridt. Så hvis man er i risiko, er det værd at overveje ens kostvaner.
Har man allerede fået stillet diagnosen, skal man som enkeltperson vide, at der faktisk er rigtigt meget, man selv kan gøre – og som ikke involverer lægen. Ifølge John Nieland ville det for eksempel være en god idé at henvise sclerosepatienter til en diætist, selvom det ikke er standardpraksis i dag.
Ifølge John Dirk Nieland er det langt fra alle, der overhovedet har behov for medicin. Kostændringer bør være førstevalg:
- I de tidlige stadier af sygdommen tyder det på, at kost kan være meget effektivt, og det anbefales at starte med dette. Når sygdommen er fremskreden, bliver balancen i kroppen så forstyrret, at medicin kan blive nødvendig.
Fakta: Hvad skal du spise?
En sund diæt bør blandt andet indeholde lidt eller ingen mættet fedt, tilstrækkeligt med protein, moderat indtag af kulhydrater, 600 gram frugt og grøntsager dagligt samt minimalt eller intet indtag af alkohol.
Fakta: Tal for hjernesygdomme
I Danmark anslår Videncenter for Demens, at godt 96.000 mennesker på 65 år eller derover lever med demens. Med en befolkning, der bliver ældre og ældre, forventes antallet at stige kraftigt
Antallet af danskere, der får diagnosen sclerose, er fordoblet på 20 år. Ifølge Scleroseforeningen var der i 1950 2457 danskere med sclerose. I dag er tallet knap 19.000.
Danmark har den højeste forekomst af sclerose i verden.
Ifølge Lundbeckfonden er den direkte omkostning til at behandle patienter med hjernesygdomme i Danmark årligt godt 39 milliarder kroner.