Stemmeurnerne til et kommunalvalg har sjældent været mere fyldte end ved valget i 2013. Men det var ikke landets kontanthjælpsmodtagere, der fyldte urnerne op.
Faktisk var færre end hver anden kontanthjælpsmodtager en tur i stemmeboksen og sætte sit X. Det peger en undersøgelse foretaget af tænketanken Cevea på, og som Ugebrevet A4 skriver torsdag.
Undersøgelsen viser, at 42,7 procent af landets kontanthjælpsmodtagere stemte ved kommunalvalget i 2013. Deres stemmeprocent var på niveau med indvandrere (44 procent) og efterkommere (40 procent). Men væsentligt under et ellers historisk højt landsgennemsnit blandt alle danskere på næsten 72 procent.
En af de kontanthjælpsmodtagere, der valgte at blive hjemme fra kommunalvalget for fire år siden, er den i dag 48-årige Thomas Wagner, der til daglig bor med sin kone i Næstved.
- Jeg oplevede dengang, at Socialdemokratiet tog en voldsom højredrejning. Og det var blandt andet med til, at mange brændte deres valgkort, blev hjemme og tænkte, 'det kan være same shit, om jeg stemmer eller ej', siger Thomas Wagner.
Han peger på den nuværende socialdemokratiske formand Mette Frederiksen som årsag til, at han ikke stemte i 2013. Hun gennemførte som beskæftigelsesminister "kontanthjælpsreform, dagpengemassakren og gensidig forsørgerpligt". Reformer som Thomas Wagner kalder de helt store årsager til, at han mistede troen på de røde partier og dermed boykottede det efterfølgende kommunalvalg.
Kristian Weise, direktør for tænketanken Cevea, mener, det er ærgerligt, at valgdeltagelsen er lav blandt kontanthjælpsmodtagere, når det er dem, der i sidst ende mærker den kommunale politik.
- Jeg mener, det er en svaghed ved vores demokrati, at nogle af de mennesker, som det politiske betyder mest for, og som det har de største konsekvenser for, er dem, der stemmer mindst. Det er noget, vi alle bør være opmærksomme på og bekymre os over, siger Kristian Weise.
Født ind i systemet
Thomas Wagner har været på kontanthjælp stort set hele sit liv, som han udlægger det. En turbulent barndom med en voldelig stedfar, druk og incest sendte ham i adskillelige plejefamilier.
- Jeg er født ind i systemet, for rundt som en pinballkugle og lærte aldrig om troen på mig selv, fortæller Thomas Wagner, men tilføjer, at han ikke vil have et offermærkat klistret på:
- Der går tit sådan noget offerpoker i det á la 'jeg forhøjer med en dårlig far, jeg forhøjer med en mor, der drak' - det er et spil, jeg ikke gider vinde. Men jeg kan ikke løbe fra min historie, siger han.
Historisk set har kontanthjælpsmodtagere altid været en svag gruppe med lavere stemmeprocent ifølge professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen:
- Det ser ud til, at de sociale forskelle i valgdeltagelsen er øget generelt. I 1957 var der næsten ingen forskelle på valgdeltagelsen mellem ufaglærte arbejdere, faglærte arbejdere, lavere funktionærer, højere funktionærer og selvstændige. Siden er især de ufaglærte arbejdere faldet noget af på den. Og det er givetvis endnu mere udtalt for grupperne på kanten af arbejdsmarkedet.
Demokrati-cirkus
Thomas Wagner har i de seneste fire år haft betænkningstid og besluttet sig for at gå til stemmeboksen på tirsdag. Men det er med en ambivalent følelse, at han gør det, fortæller han.
- På den ene side så deltager jeg i et cirkus, hvis jeg stemmer, fordi de folkevalgte ikke respekterer demokratiet. Men hvis jeg bliver hjemme, så er jeg også med til at opretholde status quo, siger han og fortæller, at han vil sætte sit kryds ved Enhedslisten som det eneste parti, der taler imod reformer på beskæftigelsesområdet.
Udover at han i næste uge skal forbi en stemmeboks, så starter han i praktik i Sydsjælland på Marjatta Hjemmet for udviklingshæmmede børn. Bagefter vil han uddanne sig til pædagogisk assistent.
Selvom Thomas Wagner har ændret holdning og nu vil sætte sit kryds, så tror Jørgen Goul Andersen ikke på, at kontanthjælpsmodtagere vil stemme i større omfang denne gang i forhold til forrige kommunalvalg. Han anfører, at gruppen er "svær at mobilisere".
Cevea-direktøren Kristian Weise er heller ikke optimistisk omkring stemmeprocenten til det kommende valg.
- Kommunalvalg er for mange ikke særlig interessant. Ved forrige valg fik man dog vendt trenden, fordi man gjorde en ekstra indsats. Men jeg forventer, at stemmeprocenten bliver lavere denne gang, siger Kristian Weise.
Ved forrige valg blev der brugt seks millioner kroner blandt andet til kampagner for at få flere danskere til at stemme. I år har man afsat to millioner kroner. Og det er en afgørende faktor for, at Kristian Weise spår en lavere stemmeprocent.