Byråd bruger kassen på kunst: Kommer helt bag på borgmesteren

2 ud af 3 kommuner har brugt skattekroner på at udsmykke det lokale rådhus i perioden 2013-2016. Sammenlagt er der købt kunst for over 10 millioner.
Borgmester Mads Jacobsen (V) vidste ikke, hvor mange penge Struer Kommune har brugt på kunst mellem 2013-2016.
Borgmester Mads Jacobsen (V) vidste ikke, hvor mange penge Struer Kommune har brugt på kunst mellem 2013-2016. Foto: Henning Bagger/Scanpix

10.167.615,-

Så mange skattekroner har 63 af landets kommuner brugt på borgmesterportrætter, malerier og skulpturer i perioden 2013-2016. Det viser aktindsigter, som Avisen.dk har fået hos 97 af landets kommuner.

Der er stor forskel på, hvor mange penge de enkelte kommuner har brugt. Opgjort i forhold til antal borgere i kommunens arbejdsstyrke, skiller Struer og Egedal Kommune sig ud som de kommuner, der har kastet flest penge efter vægmalerier og pynt til rådhuset. 

Opgørelsen viser, at Struer Kommune har haft de allerstørste spenderbukser på og brugt 487.696 kroner på kunst i perioden. Det svarer til 36,22 kroner per borger i arbejdsstyrken, og dermed løber kommunen af sted med førertrøjen.

Den førsteplads begejstrer ikke Tim Pindstofte (LA), der er spidskandidat for Liberal Alliance i Struer Kommune.

- Det lyder helt vanvittigt, at vi bruger så mange penge på kunst til rådhuset, når vi har så mange helt åbenbare udfordringer af social karakter og hos de unge omkring 18-20 år, lyder det fra spidskandidaten.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Tim Pindstofte, der er nylig tilflytter til Struer, mener, at kommunen bør bruge pengene på helt andre områder end malerier og skulpturer.

- Skattepengene skal administreres med sund fornuft, og det er ikke ved at investere i malerier og skulpturer. Det er ved at investere i de unge og i de sociale udfordringer, udtaler Tim Pindstofte.

Udgifter overrasker borgmester

Det faktum, at Struer Kommune skiller sig sådan ud, overrasker borgmesteren, Mads Jakobsen (V), der taber pusten, da han hører om omfanget.

- Jeg skal lige komme mig over den her overraskelse. Det kommer helt bag på mig, at vi er den kommune, der har brugt flest penge på det her. Jeg troede ikke, vi havde købt kunst for så mange penge, siger Mads Jakobsen.

Borgmesteren erindrer drøftelser om lidt nyt til væggene i rådhussalen, men hvad det endte ud i rent økonomisk, er han ikke bekendt med.  

- Der var et tidspunkt, hvor man mente, det var ved at være på tide, at der blev frisket op inde i rådhussalen. Men hvad der er brugt af kroner og ører, det har jeg ikke været i nærheden af, lyder det fra borgmesteren.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Mads Jakobsen ønsker nu i samarbejde med byrådet at få styr på omfanget af udgifter til kunst på rådhuset. 

- Det er helt naturligt, vi tager en drøftelse af det her i byrådet nu. Vi bliver nødt til at tage en snak om, hvordan vi bruger de her midler. Selvom det jo er dygtige folk, vi har haft til at købe kunsten, siger han.

»Bare det hele ikke går til borgmesterportrætter«

Jesper Kiel (EL), der er bestyrelsesmedlem af KL, ser med sindsro på beløbet, som han ikke kommer helt op i det røde felt over.

- Det er jo lokale, kommunale beslutninger (at købe kunst red.). Jeg håber ikke, at det ene og alene er portrætter af gamle borgmestre, for det vil være lidt kedsommeligt. Der kan man jo spørge, hvad der er den store kunstneriske værdi i det, men det er jo en tradition. Jeg synes ikke, vi skal have nogen nationale retningslinjer for det, lyder det fra Jesper Kiel.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Er der tale om en kommune med stram økonomi, mener han dog alligevel, det ikke ser alt for smart ud, hvis kommunen investerer store beløb i kunst til rådhussalen.

- Nogle kommuner har jo råd, mens andre skal spare. Hvis nogle af de kommuner, der skal spare, har brugt mange penge, så ser det mærkeligt ud, afslutter Jesper Kiel.  

Kunst i krisetider

Kommunale udgifter til kunst på rådhuset er ifølge Roger Buch, der er forskningschef for samfundsfag på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, en ideologisk smagssag. 

- Nogle vil sige at i krisetider og med stramme økonomiske rammer, så er der ikke råd til den slags luksus. Andre vil helt modsat sige, at lige præcis fordi vi har stramme tider, så er det vigtigt, vi holder fast i kunst og kultur, da det også er en vigtig del af vores samfund, forklarer han.

Forskeren spår dog, at de fleste vil finde det problematisk i disse tider, hvor kommunerne har en presset økonomi.

- Der vil være mange, der abonnerer på det første svar, eftersom det jo grundlæggende er det syn, der er på kunst og kultur. Nogle ser det som overflødig luksus, andre ser det som noget centralt i vores samfund, vi også skal investere i, siger Roger Buch.

Københavns Kommune er den kommune, der med 2.755.406 kroner, har brugt flest penge på kunst, men opgjort pr. borger i arbejdsstyrken, bliver der spenderet flest skattekroner længere vest på.

(Klik på nedenstående og se udvalgte bilag på borgmesterportrætter)

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.