Den amerikanske højesteret er officielt fuldtallig igen, efter at Neil Gorsuch er blevet taget i ed som dommer.
Dermed er et konservativt flertal genoprettet blandt de i alt ni højesteretsdommere.
49-årige Gorsuch er den yngste højesteretsdommer i 25 år. Han står til at kunne udfylde jobbet på livstid.
- Jeg er ydmyg over for den tillid, der er blevet vist mig i dag, sagde han ifølge BBC efter at have aflagt eden.
Med Gorsuch på plads har USA's præsident, Donald Trump, samtidig opfyldt et af sine vigtigste valgløfter:
At få udfyldt det sæde i Højesteret, der har stået tomt, siden den konservative dommer Antonin Scalia døde i februar sidste år.
Under edsaflæggelsen sagde Trump kækt, at han "klarede det i løbet af de første 100 dage".
- Tror I, det er let, tilføjede han ifølge BBC:
Gorsuch blev godkendt af Senatet fredag efter en omstridt regelændring blev gennemført dagen forinden.
Den omtales som "den nukleare løsning". Den betyder, at en højesteretsdommer kan godkendes med simpelt flertal.
Dermed afskaffede Senatet en mangeårig regel om, at der skal mindst 60 ud af 100 senatorer til at godkende en højesteretsdommer. Det er for at forhindre, at en nomineret højesteretskandidat kan blokeres med en såkaldt filibuster.
En filibuster er, når en senator ved at tale i timevis forsøger at forhindre, at et lovforslag - eller en nomineret højesteretsdommer - kommer til afstemning. Det er en nødbremse for mindretallet i Senatet.
Regelændringen betyder også, at Gorsuch ikke er valgt med et stort flertal på tværs af partierne.
Dog fik han tre demokratiske stemmer under fredagens stemmeafgivning.
Gorsuch aflagde ed i Det Hvide Hus, mens blandt andre Trump var vidne. Derudover var alle de andre højesteretsdommere til stede ved ceremonien.
Den 49-årige dommer kan få afgørende indflydelse på Højesterets afgørelser fra dag ét.
For mens der siden Scalias død har været mulighed for stemmelighed, kan der med Gorsuch dannes et afgørende flertal i flere af de mærkesager, hvor demokrater og republikanere er uenige.
Det gælder blandt andet abortlovgivningen og en stramning af våbenloven.
/ritzau/Reuters