Niko Grünfeld er kultur- og fritidsborgmester i København. Han er medstifter af Alternativet og Altivisten. Niko er i øvrigt iværksætter på tiende år og arbejder med ledelsesrådgivning, coaching, konfliktmægling og undervisning i erhvervslivet samt den offentlige sektor.
DANMARKS konkurrenceevne og danskernes forudsætninger for at leve et gode liv afhænger af, at vi får gang i væksten. Det synes i hvert fald at være konklusionen i Finansministeriet, som vil have os til at løbe hurtigere, arbejde længere og forbruge mere, end vi gør i dag. Desværre glemmer Corydon og co., at mange ikke har behov for at arbejde og forbruge mere, og at flere penge ikke nødvendigvis gør os mere lykkelige.
62 procent af forældrene svarer i en megafonundersøgelse, at de har vanskeligt ved at få dagen til at hænge sammen, når der både skal leveres og arbejdes længere tid på arbejdspladsen, hentes og bringes børn i institution eller skole og kæmpes med lukketider, der ikke altid stemmer overens med arbejdstiderne.
Samtidig indikerer de mange børn, som udviser tegn på stress, ensomhed og lav livskvalitet, at det ikke kun er forældrene og pædagogerne, der mærker konkurrencestatens konsekvenser. Pointen er, at vi som politikere og samfund må forholde os til, hvordan vi støtter vores børn, forældre og pædagoger til en hverdag i bedre balance.
I ALTERNATIVET bakker vi derfor op om BUPLs krav, om at der skal indføres en lovbestemt minimumsnormering, der sætter en grænse for hvor få voksne der må være pr. barn i børnehaver og vuggestuer.
Pædagogerne er sat til en umulig opgave, når de står alene med store børneflokke og forsøger at være nærværende over for det enkelte barn. Vi ved fra forskning, at gode normeringer og uddannede pædagoger er essentiel for børns udvikling og trivsel. Og vi ved også, at en dårlig normering desværre især går ud over de udsatte børn, der netop har brug for en særlig pædagogisk indsats.
I løbet af de sidste ti år er der kommet færre pædagoger i vores institutioner. Derfor er det nu på tide, at vi siger stop og sikrer, at der bliver plads til det enkelte barn. Det gør vi bl.a. ved en lovfastsat minimumsnormering, der fastslår, at der højst må være tre børn pr. voksen i vuggestuen og dagplejen og højst seks børn pr. voksen i børnehaven.
MINE EGNE HVERDAGSERFARINGER (som far til tre drenge) og forskning viser, at det står skidt til med normeringerne. Konkrete tal peger på, at normeringerne i daginstitutionerne er på et historisk lavpunkt.
Hvis man sammenligner normeringerne i 2013 med normeringerne i 2009, mangler der på landsplan 4.400 pædagoger, viser tal fra Danmarks Statistik. Med andre ord: Vi eksperimenterer og effektiviserer som aldrig før.
Hvis man indfører en minimumsnormering, vil det sikre, at pædagogerne får tid til det enkelte barn. På skoleområdet har vi både klasseloft, minimumstimetal og vejledende timetal. Lærerne bliver altså ikke sat til at undervise 50 børn af gangen.
Men i vuggestuer og børnehaver er der ingen grænser. Det giver ingen mening, og det vil jeg arbejde for at ændre. Lad os starte med at få indført minimumsnormering.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.