Efter jordskælvet i Haiti januar 2010 frygtede alle en massiv fødevarekrise. Byer var sunket i grus, og en halv million mennesker forlod ruinerne for at flytte hjem til landbyerne, hvor de kom fra.
Presset imod landbrugerne ville blive enormt, og der var ingen penge til at hjælpe de fordrevne efter katastrofen. Derfor blev enorme mængder såsæd, stiklinger og redskaber distribueret til landbrugere i Haiti.
Mellem en tredjedel og halvdelen af alle på landet modtog nødhjælp, anslår Haiti Grassroots Watch. Projektet blev ledet af FNs landbrugsorganisation FAO og udført af nogle af verdens førende private organisationer. Hoveddistributør var den amerikanske bistandsorganisation USAID.
Indsatsen har også ført til demonstrationer, debat om landbrug, beskyldninger om madimperialisme og afbrænding af gaver fra donorer.
Jordskælv ramte også landområder
De humanitære problemer med 1,3 millioner mennesker i lejre og 600.000 boende hos værtsfamilier er enorme. Nødhjælp kom tilflydende med mad til de ramte. Men også landbruget oplevede tab af bygninger, husdyr, reserver af såsæd, redskaber, vandingssystemer og lagre. Presset imod fødevareproduktion blev stort.
Umiddelbart efter katastrofen såede bønderne 16 procent mindre end normalt. Høsten har været særlig dårlig i nogle områder og landbrugets økonomiske aktivitet er lavere end før jordskælvet i januar 2010. Samtidig er madpriserne steget i landet og på verdensmarkedet. Sammenbruddet af dyrlægeservices har i henhold til FAO betydet et kollaps i husdyrhold.
Indsatsen fra flere hundrede organisationer fik bragt produktionen i Haiti op igen og forskellige former for hjælp nåede over en halv million husholdninger. FAO anslår, at organisationen alene nåede ud til 1,9 millioner mennesker i 390.000 bondefamilier med nødvendigheder for at få gang i landbruget.
[pagebreak]
Monsantos gave
Det multinationale selskab Monsanto tilbød øjeblikkeligt efter jordskælvet at donere 475 tons frø af deres særlige hybridtyper til dyrkning af majs og grøntsager. Frøene giver større udbytte. Trods hidsige rygter om det modsatte var frøene ikke gen-modificerede, udtalte firmaet, men en del var behandlet med kemiske sprøjtemidler.
Selv midt i nødsituationen opstod der problemer med Monsantos gave. En del landbrugere nægtede at modtage gaven. Bønderne frygtede at blive afhængige af de nye afgrøder fra internationale landbrugsgiganter. Det kom så vidt, at landmænd demonstrerede imod såsæden og symbolsk brændte produkterne.
Bondeprotester
Bag demonstrationerne stod en bondeorganisation i Hinche-området (Mouvman Peyizan Papay) med 50.000 medlemmer. Den er en del af en national sammenslutning med 200.000 bønder. Formålet med demonstrationen var at beskytte lokale frøarter, sikre økologisk dyrkning og bøndernes frihed på længere sigt.
Bondelederen Chavannes Jean-Baptiste udtalte sidste år til nyhedstjenesten IPS, at det drejer sig om fødevareuafhængighed. ”Vi er imod regeringens politik, der ikke hjælper bønderne men i stedet accepterer produkter, der forgifter miljøet, dræber biodiversitet og ødelægger familielandbrug.”
[pagebreak]
Konflikter
Mens internationale donorer påberåbte sig, at de ville bruge en mængde penge på at forbedre levevilkårene for landbefolkningen i Haiti, demonstrerede bønderne imod madimperialisme og frasalg af landets biologiske arv og kultur. ”Regeringen holder udsalg på vort land,” sagde Jean-Baptiste den 4. juni 2010.
”Det haitianske folk kæmper for at den generøse internationale hjælp bliver brugt til seriøse og bæredygtige projekter,” tordnede han og fremhævede, at man sågar ville invitere Coca Cola til at plante mangotræer. Mistroen imod internationale kræfter, og især USA, er udtalt i befolkningen.
Svin og ris
Landbrugerne i Haiti husker alle historien om det lokale kreolske svin, der var enhver bondes sparekassebog. Arten blev nærmest udryddet i 1980'erne, da en epidemi af afrikansk svineinfluenza ramte nabolandet Den Dominikanske Republik, og USA gennemtvang, at hele bestanden af svin i Haiti blev slået ned for at beskytte amerikanske landbrugsinteresser.
USA sendte erstatning, men de nye svin kunne ikke klare sig i Haitis natur, og de fleste overlevede ikke. Bønderne blev således frataget en vigtig del af deres indkomst, og der går beretninger om, at landbefolkningen ikke havde råd til at sende børnene i skole af den grund.
Tidligere præsident Bill Clinton har også beklaget, at USA tvang Haiti til at nedsætte told på amerikansk ris, hvilket ruinerede lokale risbønder til fordel af risproducenter i hans egen hjemstat Arkansas. ”Vi skulle have hjulpet Haitis risbønder til at blive selvforsynende og levere føde til deres eget land,” sagde han, efter han var trådt tilbage.
[pagebreak]
Problemer fundet
En gruppe lokale journalister har brugt tre måneder på at undersøge, hvad der egentlig skete med fødevarehjælpen til Haiti – uden samarbejde fra Monsanto og nødhjælpsorganisationen styret af USAID. Partnere i arbejdet har skrevet under på at tie stille. I dag vides det ikke officielt, hvor meget af den omtalte hjælp er distribueret og til hvem.
Lækkede dokumenter fra USAID beskriver dog noget af situationen: ”Trods en mediekampagne imod hybriderne under dække af GMO/Agent Orange/Round Up, så er frøene næste alle vegne, og det sande budskab kom igennem, omend ikke så meget som vi håbede på ... vi arbejder så hurtigt som muligt med farmere for at øge brugen af hybrider mest muligt.” GMO er gen-modificerede frø. Agent Orange/Round Up er sprøjtegifte.
I græsrodsorganisationens øjne er det et problem, at folk i løbet af projektet bliver vænnet til billig eller gratis såsæd, hvorefter de bagefter skal købe produkterne. Traditionen med at indsamle frø af egen avl forsvinder. På samme måde forstår mange bønder ikke, at disse hybrider er behandlede med kemikalier, og at man skal anvende beskyttelse for at værne sit eget helbred. De giftige frø er set anvendt til kyllingfoder.
Hvad sker nu
I henhold til nyhedstjenesten IPS har to-tredjedele af de flygtede byboere forladt landsbyerne igen og fundet vej tilbage til byer eller lejre for nødstedte. Distribution af de omtalte hybridfrø fortsætter i 2011. En researcher siger til Haiti Grassroots Watch, at den slags gør mere skade end gavn, hvis der ikke er brug for dem. Gratis frø ødelægger den lokale landbrugsøkonomi.
Forsøg på at forbedre Haiti landbrug er foregået ved hjælp af bistandsmidler og -organisationer gennem årene. Hjælp var også påkrævet i 2008, hvor landet blev hærget af en orkan. Bekymringen i bondeorganisationer og i Grassroots Watch er, at hjælpen skaber afhængighed, og når hjælpen forsvinder om et par år, opstår der nye problemer, fordi landet så igen ikke kan klare sig selv.
[pagebreak]
Reformer nødvendige
Jordskælvet har fornyet debatten om at reformer er nødvendige i Haitis landbrug. I henhold til FAO går mellem 15 og 40 procent af høsten til, før den kan nå markederne. Der mangles stadig udstyr til tørring, behandling, opbevaring og produktion samt viden om markedsføring af landbrugsprodukterne.
Staten og den katolske kirke ejer mest jord. Andre store jordejere magter ikke at dyrke det hele. Mange bønder ejer ikke den jord, de lever og arbejder på. FAO anslår, at Haiti har en million små landbrug, og der er ikke mere jord at få. Bønderne har ikke råd til at udvikle deres produktion, fordi renterne er mellem 18 og 25 procent på lån.
Græsrøddernes undersøgelse
Haiti Grassroots Watch har frigivet sine 9 programmer om landbrugsstøtten den 30. marts 2011 her på bl.a. engelsk.