Tæt på verden

Haiti er paralyseret og 630.000 mangler alt

Hjælpeorganisationer skrider fra Haiti, donorer betaler ikke det lovede, folk er urolige og præsident Martelly kan ikke skabe en regering.
En mindre men voldsom demonstration i onsdags udfordrede FN-styrkerne på Haiti. Deres mandat er nu forlænget et år.
En mindre men voldsom demonstration i onsdags udfordrede FN-styrkerne på Haiti. Deres mandat er nu forlænget et år.
AP Photo/Dieu Nalio Chery

Den tidligere pop-stjerne og nu præsident i Haiti, Michel Martelly, er efter sit valg i foråret stadig ikke blevet enig med parlamentet om at danne en regering. Parlamentet kontrolleres af hans forgængers parti, hvis kandidat blev udelukket fra valget.

Martelly forsøger sig netop nu med sin tredje kandidat til premierminister.

Lige nu er 635.000 mennesker stadig hjemløse og desperate efter at finde job. Det politiske dødvande truer hjælpeindsatsen, der er betinget af ordnede forhold i landet.

Samtidig har der været mindre uroligheder om FNs fredsbevarende styrker, som nogle betragter som en besættelseshær. Årsagen til udbruddet var en videooptagelse af nogle FN-soldaters seksuelle mishandling af en lokal mand.

Demonstrationer

FNs generalsekretær Ban Ki-moon har bedt om og fået forlænget mandatet for de internationale fredsbevarende styrker i Haiti. MINUSTAH-tropperne bliver indtil 15. oktober 2012.

Forlængelsen fredag kommer efter heftige demonstrationer imod de 12.000 FN-tropperne tidligere på ugen. Soldaterne kom til Haiti ved en resolution i Sikkerhedsrådet efter et kup imod den folkevalgte præsident Bertrand Aristide i 2004.

Ekstra FN-tropper og politi blev sendt til den caribiske ø efter jordskælvet den 12. januar 2010. Den del af styrken reduceres med 1.200 mand. I dag klager nogle haitianere over, at deres land er besat af fremmede styrker.

Udover voldtægtssagen dadles FN-styrken for udbruddet af en koleraepidemi efter jordskælvet. 400.000 mennesker blev syge og 6.000 døde af sygdommen. Smitten blev bragt til Haiti af nepalesiske soldater.

Argumenterne for at forsætte med FN-styrken, er, at den politiske situation i Haiti er ret håbløs og højst ustabil. Forholdet mellem den folkevalgte præsident Martelly og parlamentet er nedfrosset. Martelly ønsker ikke, at FN smides ud.

[pagebreak]Dog en plan

Teltbyerne i Haitis ruiner er blevet mindre. De er det sidste år svundet fra en million indbyggere til knap 600.000. Årsagerne er ikke lykkelige eller en følge af hjælpeindsatsen. De fleste af de udflyttede er blevet smidt ud.

Sundhedsforholdene i teltlejrene har ofte været dårlige uden tilstrækkelige forsyninger af vand og medicin. Jordejere og borgmestre har smidt folk ud, fordi den forventede hjælp udefra aldrig kom.

En plan for husning, fremlagt af præsidenten og støttet af den internationale hjælpekomite, er i færd med at blive sat i værk – selv om halvdelen af de nødvendige 400 millioner kroner stadig mangler.

Planen vil genhuse 30.000 mennesker fra seks lejre til 16 nabolag, hvor de tidligere boede men, hvor man i dag kun ser ruiner. Der er også planer om at give folk lidt jord at dyrke nye steder, hvor der er veje og vand.

I henhold til tidsskriftet The Economist er mistroen mellem myndigheder og hjemløse i teltlejrene udtalt. Folk er blevet beskyldt for at opstille ubeboede spøgelsestelte for at kvalificere sig til nye boliger. Anklager handler også om, at folk lejer gode huse ud mens de selv bor i teltlejrene.

Politik snarere end løsning

Præsident Michel Martellys store politiske problem er, at Haiti skal have en premierminister for at kunne træffe de nødvendige beslutninger. Ingen lovgivning kan vedtages uden en regering.

Martelly har forsøgt at holde et kampagneløfter om for eksempel gratis skolegang til alle, men alt stopper uden et politisk hold til at styre landet. Præsidentens anden kandidat til premierministerposten var ikke godt valgt.

Vedkommende, Bernard Gousse, havde smidt politikere i fængsel efter kuppet i 1984, så ham brød senatorerne sig bestemt ikke om. Haitis 30 senatorer skal godkende regeringseder og hans kabinet.

En tredje, tidligere assistent til Bill Clinton, der sidder i genopbygningskomiteen, er nu på banen og skal for senatorerne.

[pagebreak]Penge

At genhuse alle fra lejrene menes at ville koste 11 milliarder kroner. Flere andre projekter end det omtalte diskuteres. Fredag fornyede FNs repræsentant i Haiti opfordringen til at sende penge til ofrene for jordskælvet.

Lige nu har verdens medier og politikere mistet interessen for Haiti. I 2010 lovede verden ca. 50 milliarder kroner. Ikke engang 40 procent dukket op. En del NGOer, der har hjulpet med genopbygningen, pakker sammen og rejser.

Langt hovedparten af de penge, der er sendt til Haiti efter jordskælvet, er gået udenom myndighederne og direkte til hundredvis af organisationer, der flokkedes til landet for at hjælpe. I henhold til FN er kun 10 procent gået til myndighederne.

Tæt på verden

En af landets mest erfarne u-landsjournalister, Dan Larsen, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.