For mange uegnede unge bliver sendt på sosu-skole af kommunerne.
Sådan lyder kritikken fra direktøren for SOSU Nord, der dækker sosu-skolerne i Himmerland, Vendsyssel og Jammerbugten.
"Vi har et kæmpe arbejde med en del af den gruppe, der starter på grundforløbet. De kræver mange gode støtteforanstaltninger. Det kan være mentorordninger, læsevejlederstøtte eller en ekstra lærer i klassen til at støtte op om personlige og faglige forhold," siger han.
Fagforbundet FOA, der organiserer sosu-assistenter og -hjælpere, er enig i kritikken.
"Vi ved, at nogen er blevet presset til at starte på social- og sundhedsuddannelsen med en trussel om, at hvis ikke du tager en uddannelse, så tager vi kontanthjælpen eller bistanden fra dig," siger Karen Stæhr, sektorleder for Social- Sundhedssektoren.
Ret og pligt
Baggrunden er, at den daværende VK-regering tilbage i 2006 pålagde kommunerne at sende alle unge under 25 år i uddannelse. Ellers skal kommunen tage deres bistand eller kontanthjælp fra dem.
Dertil kommer, at sosu-uddannelsens grundforløb tager alle ansøgere ind uanset kvalifikationer. Derfor bliver det ofte det forslag, kommunens sagsbehandlere kommer med.
Den økonomiske gevinst for kommunerne er, at de får færre unge, der enten skal have kontanthjælp eller anden overførselsindkomst.
Starter flere end der er plads til
Udover at de forkerte unge starter på skolerne, betyder uddannelsespålægget, at der starter langt flere på grundforløbet, end der er elevpladser til, forklarer Lars Andersen. Det betyder, at mange unge falder fra undervejs.
Derfor prøver skolen at give de unge, der primært er piger i alderen 17-24, en generel ballast, så de kan komme videre i deres liv, forklarer Lars Andersen.[pagebreak]
"Vi forsøger at give dem godt selvværd, give dem noget stabilitet, noget at stå op om morgenen til. Vi skal hjælpe dem til at udvikle sig optimal, så de senere kan komme videre."
Unfair anklage
Konsulent i Kommunernes Landsforening, Jan Bauditz, genkender til dels kritikken fra FOA, men han synes, den er urimelig.
"Kommunerne har gjort en kæmpe indsats for at skabe praktikpladser i social- og sundhedssektoren. Der har været et stort politisk pres. Vi har gjort, hvad regeringen har pålagt os," siger han.
Han understreger, at kommunens sagsbehandlere ikke kan tvinge en ung ud i en specifik uddannelse, men han indrømmer, at sosu-uddannelsen ofte bliver løsningen netop på grund af de mange praktikpladser.
"Vi har taget en masse unge ind. Det kan godt være, at man har taget unge ind, der ikke er de mest ressourcestærke," siger han.
Regeringen barsler netop nu med en udvidelse af uddannelsespålægget, så det på sigt kommer til at omhandle unge helt op til 30 år.
Skolerne bærer samfundsansvar
Tilbage på sosu-skolerne kan skoledirektør Lars Andersen se i sine budgetter, at lektiehjælp, mentorordninger, psykologhjælp og andre tiltag koster skolerne dyrt. Også selvom regeringen supplerer med ekstra midler.
"Jeg kan ikke sætte tal på, men vi bruger rigtig mange ressourcer", siger skoledirektør Lars Andersen.
Og trods de mange tiltag dropper hver femte ud af uddannelsen. Alligevel tager sosu-skolerne gerne imod de mange unge mennesker.
"Vi ser det som en samfundsindsats. Hvis vi er dygtige til at udvikle dem, så er det ikke så dårligt, de starter hos os," siger han.