Tweets, likes og hashtags. Sandsynligheden, for at din kommune inderligt prøver at kommunikere med dig på sociale medier, er høj, skriver Ugebrevet A4.
89 procent af kommunerne er i dag aktive på sociale medier, men den massive tilstedeværelse til trods har næsten fire ud af ti kommuner, 37 procent, ikke lagt en strategi for deres ageren på de sociale medier.
Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Ugebrevet A4 har foretaget. 75 af landets 98 kommuner har deltaget.
Klar strategi nødvendig
Det kan der være en række problemer forbundet med, mener Jesper Tække, lektor og Ph.d. ved Aarhus Universitet. Han forsker blandt andet i kommunikation og sociale medier.
- En kommune bør have en meget klar strategi om indsatsen på eksempelvis Facebook. På sociale medier forventer borgerne, at der er en hurtig interaktion og hurtige svar. Hvis det ikke er tilfældet, bliver borgerne skuffede og kan opfatte kommunen som gammeldags og bagstræberisk, siger han til Ugebrevet A4.
Facebook er kommunernes foretrukne sociale medie. Her er 91 procent af kommunerne i undersøgelsen til stede, mens LinkedIn med 54 procent og Youtube med 52 procent kommer ind på anden- og tredjepladsen.
43 procent af kommunerne i undersøgelsen fortæller, at de først udviklede en strategi efter at have oprettet en eller flere profiler på sociale medier.
"Vi kastede os ud i det"
Det gælder blandt andet Brønderslev Kommune, som har været på Facebook i halvandet år og i løbet af 2015 rykker ind på både Twitter, LinkedIn og Instagram. På Facebook startede kommunen uden en egentlig strategi.
- Vi kastede os lidt ud i det, men nu kan vi se, at vi har gennemslag, og derfor har vi udviklet en egentlig strategi. Kort fortalt vil vi gerne have, at vores Facebookside er borgernes foretrukne valg, hvis de vil i kontakt med kommunen angående ukomplicerede emner, siger Mette Krogh, der er kommunikationschef i Brønderslev Kommune.
Netop en dialogbaseret strategi som i Brønderslev er typisk for kommunerne, men problemet er, at langt hovedparten af dem mangler en decideret taktik for deres indsats. Det forklarer Benjamin Rud Elberth, der er digital chef i Geelmuyden Kiese og blandt andet arbejder med at rådgive kommuner om deres færd på sociale medier.
- Det er fint, at man gerne vil i dialog med folk. Men hvordan gør man det professionelt? Denne taktiske del af indsatsen halter stadig for mange kommuner. Grundlæggende skal kommunerne finde ud af, hvordan de vil samtale med de borgere, som de indbyder til dialog på sociale medier, siger han til Ugebrevet A4.
Shitstorme er umulige at kontrollere
I undersøgelsen svarer 76 procent, at de har en strategi for at håndtere dårlige sager på deres sociale medier. Og det er positivt, for dårlige sager kan sprede sig som en steppebrand på nettet, påpeger Benjamin Rud Elberth.
- Det går op for flere og flere af kommunerne, hvad det her handler om. De forstår mere og mere, at en borger, der klager over en manglende lyspære på sin vej, kan starte en shitstorm af dårlig omtale på et øjeblik. Tingene går meget hurtigt på sociale medier, og det skal kommunerne være utrolig bevidste om,
siger han.
Benjamin Rud Elberth fortæller, at der er flere hadegrupper på Facebook rettet mod kommuner. Blandt andet gruppen ’Thisted Kommune skal i TV2 Nyhederne’, der har 141 medlemmer, hvis formål er at udstille ’hvordan kommunen behandler sine borgere på’, som det står beskrevet på gruppens Facebookside.
Derfor skal kommunerne have en meget klar tilgang og strategi, mener han.
- De skal overvåge sociale medier på en række nøgleord. De skal forstå, at de skal påvirke en samtale, der hele tiden finder sted. De skal vide, om den givne person, de kommunikerer med, eksempelvis er del af en hadegruppe. Hvad gør de, hvis en medarbejder bliver hængt ud på Facebook? Der er mange elementer, som kommunerne skal tænke nøje over, siger Benjamin Rud Elberth til Ugebrevet A4.