Det er 'helt sædvanlig praksis', når godt 100 medarbejdere på det københavnske bosted Lindegården nu bliver afkrævet at betale en bod som straf for at have nedlagt arbejdet i frustration over manglende sikkerhed på deres arbejdsplads.
Sådan lyder meldingen fra Pernille Christensen, juridisk chef i Kommunernes Landsforening (KL), der nu for første gang kommenterer den forestående sag i Arbejdsretten mod ansatte på bostedet Lindegården. KL fører sagen på vegne af arbejdsgiveren, Københavns Kommune.
De godt 100 medarbejdere nedlagde arbejdet i maj 2016, efter at deres kollega, social- og sundhedsassistent Vivi Nielsen, var blevet stukket ihjel af en beboer. Medarbejderne begrundede den ni dage lange strejke med, at de følte sig utrygge på arbejdspladsen.
Om strejken siger KLs Pernille Christensen:
- Det er i strid med reglen om fredspligt, som vi har på det danske arbejdsmarked. Reglen indebærer, at medarbejdere ikke må nedlægge arbejdet i perioden mellem overenskomstforhandlingerne, skriver Pernille Christensen i en mail til Avisen.dk.
Og dét er baggrunden for, at Kommunernes Landsforening nu har indklaget medarbejderne for Arbejdsretten med krav om, at de skal betale en samlet bod på op mod 130.000 kroner.
- KL har herefter fulgt helt sædvanlig praksis, som siger, at sager om arbejdsnedlæggelser skal indbringes for Arbejdsretten med påstand om bod, skriver Pernille Christensen.
Hun pointerer også, at LO og fagforbundet FOA, der organiserer de strejkende, på et opfølgende fællesmøde i KL, dagen efter strejken brød ud, erkendte, at der var tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.
Artiklen fortsætter under billedet
Pernille Christensen, juridisk chef i Kommunernes Landsforening (KL).
"Det er en meget voldsom forhistorie"
Advokat i FOA, Mumme Claus Thing, bekræfter over for Avisen.dk, at LO og FOA medgav, at strejken ikke var varslet, og at der derfor var tale om en overenskomststridig strejke, men det var ikke det eneste, som de to organisationer sagde på mødet, pointerer han.
- Allerede på fællesmødet gjorde LO og FOA opmærksom på, at der er formildende omstændigheder, fordi der er en meget voldsom forhistorie. Og det er siden blevet mere klart, at det var på grund arbejdsgiverens forsømmelser, at medarbejderne følte sig presset til at nedlægge arbejdet til sidst, siger Mumme Claus Thing.
Ifølge Arbejdsretsloven kan medarbejdere nedlægge arbejdet uden at blive trukket i løn, hvis de vel at mærke kan dokumentere, at det var for farligt at være på job. En eventuel bod kan også blive nedsat eller bortfalde, fordi der var formildende omstændigheder.
Fik stor bøde
I den konkrete sag lægger FOA vægt på, at Københavns Kommune efter drabet fik en bøde af Arbejdstilsynet på 200.000 kroner for at have forsømt sikkerheden på Lindegården. Og at det først var, da medarbejderne strejkede, at kommunen afsatte ekstra penge til bostedet.
Det er desuden kommet frem i Fagbladet FOA, at medarbejderne på Lindegården alarmerede politiet 33 gange over en periode på 47 dage efter drabet på Vivi Nielsen.
Når sagen kører i Arbejdsretten den 25. oktober, bliver det med et udvidet formandsskab. Det vil sige, at afgørelsen bliver truffet af ialt ni dommere: Seks faglige dommere udpeget af henholdsvis lønmodtagere og arbejdsgivere plus tre juridiske dommere.