Update: Broen er igen åben for trafik.
Storebæltsbroen har mandag morgen været lukket for al biltrafik i flere timer.
Det skyldtes en brændende lastbil ved frakørsel 43 Halsskov, som spærrede motorvejen i retning mod København.
Fyns Politi skrev på X, at det desværre kunne have lange udsigter, inden køretøjet var fjernet og trafikken igen kunne glide.
Omkring klokken 9.15 åbnede broen kortvarigt.
- Storebæltsbroen er fortsat lukket efter uheld ved afkørsel 43. Vi doserer trafikken ved at åbne i kortere perioder for at afvikle mest mulig trafik, lød det fra Sund & Bælt på X.
- Overvej om du skal over Storebælt inden for de næste timer og find evt. på noget andet, skrev Fyns Politi klokken 9.