Kirkeminister Morten Dahlin (V) svang selv kneblen, da den tonstunge stormklokke ringede klokken 12 i Vor Frue Kirke i København.
Klokken, der kun tages i brug ved særlige lejligheder, slog tonen an, da landets kirkeklokker ringede i et kvarter.
Det skete for at markere 80-året for Danmarks befrielse.
- Der er tillid til, at jeg kan ringe i fem minutter, sagde ministeren, imens han afprøvede, hvordan kneblen lå i hånden.
Besættelsen, der havde varet siden 9. april 1940, ophørte, da de tyske tropper overgav sig om aftenen 4. maj 1945.
- For 80 år siden i 1945 spillede alle landets kirkeklokker også, så jeg syntes, at det var på sin plads, lød det fra ministeren.
Kapitulationen fra tysk side trådte endegyldigt i kraft den efterfølgende morgen klokken 08.
Idéen til den nationale klokkeringning kom fra ministeren selv. Idéen er dog ikke ny.
For ti år siden inviterede den daværende kirkeminister, Marianne Jelved, ligeledes biskopperne til at lade kirkeklokkerne ringe i anledning af 70-året for befrielsen.
Men som noget særligt i år ringede klokkerne ved middagstid frem for om morgenen.
- Det var kun fem minutter, men jeg er allerede træt. Det er bedre end motionscenteret, sagde ministeren, da ringningen var overstået.
Med en vægt på mere end fire ton er stormklokken angiveligt Danmarks tungeste kirkeklokke, fortæller Mikkel Tode Raahauge, der var en af de fem, der foruden ministeren ringede med klokkerne.
Stormklokkens voldsomme vægt gør, at der er fare for sprækker i kirkens fundament, når klokken er i aktion.
Derfor åbnes vinduerne, så vibrationerne kan slippe ud.
Men det er ikke kun kirkemurene, der er udsatte.
Det er nemlig ikke helt ufarligt at være den, der ringer med klokkerne, fortæller Mikkel Tode Raahauge.
Han overtog kneblen fra Morten Dahlin, da ministeren var færdig med at ringe.
- Det kan gå grueligt galt, hvis man får stillet sig det forkerte sted. Hvis man stiller sig ind foran klokken og får den i hovedet, bliver man slået ihjel, fortæller han.
Også når kirkeklokkerne skal stoppe, skal man være særligt vågen.
- Man skal ikke tage for hårdt fat. Så flyver man med op på grund af klokkens vægt. Og så kan man risikere at lande meget uheldigt.
- Jeg har aldrig selv oplevet det, men der er vist en norsk kvinde, der har ringet i Vor Frue, som kom til at gribe for hårdt fat. Hun blev trukket med op og faldt så ned og brækkede ryggen. Hun overlevede gudskelov, men det kan gå meget galt, fortæller han.
Foruden stormklokken ringer tre andre kirkeklokker, der befinder sig i tårnet.
/ritzau/