Efter et drab på en kollega på bostedet Lindegården strejkede godt 100 ansatte i ni dage. Nu skal sagen for Arbejdsretten. Spørgsmålet er: Hvornår er det farligt nok til, at man må gå hjem fra job?
Før turde jeg ikke råbe op på jobbet i frygt for at miste det. Efter drabet turde jeg ikke lade være.
Sådan lyder det fra Mia Kristina Hansen, der er pædagog på det socialpsykiatriske bosted Lindegården i Roskilde.
I marts 2016 blev hendes 57-årige kollega Vivi Nielsen dræbt med knivstik fra en beboer, mens hun var på arbejde.
I kølvandet på drabet blev flere ansatte sygemeldt, og der kom en stribe opsigelser. Og trods faglige møder, støtte fra politikere og fagforeningens top, mente medarbejderne ikke, at arbejdsgiverne handlede. De gjorde ikke sikkerheden bedre. Efter 47 dage, gik medarbejderne hjem.
- Vi nedlagde arbejdet, for vi var simpelthen bange for, at der var en anden, der kom til at miste livet. Vi følte, at det var blevet så farligt at arbejde der, at vi ikke længere turde være der, fortæller pædagogen Mia Kristina Hansen til Avisen.dk.
Michael var gift med Vivi, der blev dræbt. Her kan du læse om, hvordan han kæmper med sorg og ensomhed.
Artiklen fortsætter under billedet
![]()
Vivi Nielsen blev dræbt, mens hun passede sit arbejde.
Godt 100 medarbejdere nedlagde arbejdet og strejken varede i ni dage. Derfor har arbejdsgiveren, Københavns Kommune, nu hevet de ansatte i Arbejdsretten med krav om, at de skal betale for en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Ifølge advokat i FOA Mumme Claus Thing, der fører sagen, ligger kravet omkring 130.000 - 140.000 kr.
Sagen kommer for retten den 25. oktober og Mia Kristina Hansen håber, de går helt fri. For selvom pædagogerne godt var klar over, at strejken var i strid med reglerne, mener hun, at en dom vil være helt urimelig.
- Det er ikke fair. Det var jo ikke sådan, at vi ønskede mere i løn. Vi ønskede faktisk bare at beholde vores liv, og at vi kunne gå trygge på arbejde uden at blive udsat for vold og trusler, der kunne ødelægge vores liv for evigt. Det var vores liv og ære, der var på spil.
Og netop de ord kan blive afgørende for udfaldet. Medarbejdere kan slippe for straf, hvis det rent faktisk var farligt for dem at arbejde.
For få uger siden blev en sosuassistent angrebet med syre på et andet bosted. Læs om den frygtelige sag her.
Det er fagforeningen FOA, som kører sagen for de ansatte på Lindegården, og advokat i FOA Mumme Claus Thing mener, de har en god sag.
Paragraf 12 stk. 6 i Arbejdsretsloven også kendt som bestemmelsen om "liv, ære og velfærd" - betyder kort fortalt: Er det for farligt at være på job, kan medarbejderne straffrit nedlægge arbejdet.
- Derfor handler sagen om princippet, at når man reagerer på, at arbejdet er farligt, og ens arbejdsgiver ingenting gør - skal man betale bod for det?, siger advokaten.
Artiklen fortsætter under faktaboksen.
I situationer hvor liv eller helbred er truet, kan der være tvingende grunde til at stoppe arbejdet. Det er den bestemmelse, der kaldes "liv, ære og velfærd".
Denne ret er beskrevet i aftalegrundlaget mellem FOA og KL og også i "Regler for behandling af faglig strid" - i dagligt tale kalde Normen mellem DA og LO – altså mellem arbejdsgivere og arbejdsmodtagere.
Derfor gælder retten alle medarbejdere, uanset om du er ansat i en privat virksomhed eller er ansat i kommune eller region.
Kilde: FOA.dk.
UDVID 
Det er op til Arbejdsretten at vurdere, om det var tilstrækkeligt farligt. Et par ting taler medarbejdernes sag.
Københavns Kommune har nemlig fået en bøde af Arbejdstilsynet på 200.000 kroner for netop at have forsømt at øge sikkerheden på Lindegården. Det var først, da medarbejderne strejkede og protesterede foran rådhuset, at Københavns Kommune afsatte ekstra penge til Lindegården.
- Så efter vores opfattelse, sidder vi her med en ren tilståelsessag. Og i virkeligheden får kommunen jo bragt sig selv i den pinlige situation, at den først, da medarbejderne skrider til at nedlægge arbejdet, begynder at gøre det, den burde have gjort for længe siden; begynder at bringe sikkerheden i orden, siger Mumme Claus Thing.
Går medarbejderne til gengæld ikke fri, er det en kortslutning af den danske model, mener FOA.
- Kan man ikke i dén her situation sige, at jeg vil ikke arbejde, når jeg bliver truet, så ved jeg ikke, hvornår man kan, siger Mumme Claus Thing.
Københavns Kommune har ikke ønsket at kommentere sagen over for Avisen.dk.