23:59:60.
Det sjældne syn på de britiske digitalure vil kunne ses nytårsaften, for her bliver et ekstra sekund puttet ind i tidsregningen.
Det er det såkaldte atomur, der bliver sat i stå et sekund. Derfor varer nedtællingen til 2017 et sekund længere end vanligt. Det skriver avisen The Telegraph.
Årsagen er, at Jorden roterer langsommere. For at opveje den lille skævhed bliver et skudsekund presset ind.
Det er 27. gang, at vi får et ekstra sekund. Det skete første gang i 1972. Dermed har vi fået knap et halvt minut ekstra at gøre godt med i løbet af de seneste 44 år.
Atomuret er cæsium-baseret og bliver varetaget af eksperter ved Storbritanniens National Physical Laboratory. Ifølge dr. Leon Lobo, en af forskerne i tidsgruppen, vil det ekstra sekund ikke kunne mærkes ved nytårsfesten.
- De fleste mennesker vil ikke engang lægge mærke til det, selv om mange sikkert vil fejre nytåret et sekund for tidligt i år, siger han til The Telegraph.
Det kan dog være, at trafikken til og fra mobiltelefoner bliver forstyrret et smule.
- Det er nødvendigt at føje et skudsekund til, fordi Jorden roterer langsommere, og over tid kan afvigelsen give problemer, siger Leon Lobo til avisen.
Det er klodens rotation, der historisk har fastsat vores tid.
Men da omdrejningshastigheden ikke er konstant, harmonerer den såkaldte koordinerede universaltid ikke altid med den præcise atomtid, som bruges i dag.
Jorden drejer for langsomt i forhold til den atomare tidsstandard, fordi klodens rotation bremses op af friktion i forbindelse med tidevand. Set over århundreder bliver dagene på den måde længere, hvis ikke man kompenserer for det.
På dinosaurernes tid nåede Jorden en rotation i løbet af cirka 23 timer.
Hvis urene ikke bliver rettet ind, vil der om 500 år være et misforhold mellem den atomare tid og universaltiden på cirka 25 minutter.
Et skudsekund bliver som regel mast ind hver andet eller tredje år.
På grund af tidsforskel vil det ikke være samme klokkeslæt i Danmark. I stedet vil vores ure vise 00:59:60.
/ritzau/