I sidste sæson vandt København Håndbold det danske mesterskab for første gang, men hovedstadsklubben kom blandet fra start i HTH Ligaen i denne sæson med tre nederlag i de første seks runder.
Tirsdag tog København dog på hjemmebane en pligtsejr på 34-21 over Skanderborg og holder dermed nogenlunde trit med toppen.
København har nu ti point for otte kampe på femtepladsen, mens Nykøbing Falster og Odense begge har maksimale 14 point for syv kampe på de øverste pladser.
Skanderborg ligger i tabellens tunge ende med tre point, og udeholdet måtte da også hurtigt give slip i tirsdagens opgør.
Holdet fulgte med til 6-6, men så scorede København seks gange på stribe og gik senere til pausen med en føring på 19-12.
Lørdag fik København en glimrende start på Champions League med sejren over franske Brest, og københavnerne lod til at fortsætte i internationalt gear. I hvert fald var der klasseforskel mod Skanderborg.
Midtvejs i anden halvleg nåede forspringet nye højder ved stillingen 30-17, og det sluttede også med en sejr på 13 overskydende mål.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.