EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso bekræfter nu, at det ser ud til, at den klimastøtteordning for de fattige lande, der har hængt i en tynd tråd, alligevel er på vej.
"Jeg føler mig nu overbevist om, at vi når målet, og at der kommer et løfte om to milliarder euro om året fra topmødet," siger Barroso.
Overraskende nok tegner der sig et billede af, at en stribe EU-lande i løbet af natten tilsluttede sig aftalen.
De europæiske stats- og regeringscheferne har eftersigende lovet et beløb på mindst 45 mia. kr. i startpenge til grøn vækst i de fattige lande.
Ordningen hang ellers i en tynd tråd i går, men Polen har ændret kurs, og har nu givet tilsagn om at bidrage til ordningen.
De endelige detaljer om, hvor meget de forskellige lande vil bidrage med er endnu ikke offentliggjort.
EU-ordningen skal sikre, at de fattige lande får mulighed for at få del i en samlet pulje på 37-53 milliarder kroner om året frem til 2013, hvoraf EU-landene har lovet at stille med 15 milliarder kroner om året i 2010, 2011 og 2012.
Den svenske statsminister og EU-formand, Fredrik Reinfeldt, vil senere i dag på et pressemøde præsentere den endelige plan for EU's klimapenge.
Det forventes at EU's melding vil skabe stor jubel blandt klimaforhandlerne i Bella Center.