Den uforpligtende klimaaftale er ikke så skidt, at den ikke er godt for noget.

I forbindelse med klimakonferencen i København er der nemlig opstået en ny bevægelse, mener formanden for den grønne tænketank, Concito, Martin Lidegaard.

"Der er blevet sat gang i en bevægelse i verdenssamfundet. I verdens store byer, i landene, i erhvervslivet og hos NGO'erne. Den bevægelse er sådan en slags økonomisk og teknologisk politisk tsunami, som ikke har tænkt sig at stoppe. Uanset hvad de internationale organer måtte beslutte, så er der en bevægelse på vej mod det fossilfrie samfund," siger han til Nyhedsbureauet Newspaq.

Martin Lidegaard erkender, at man har forpasset en historisk mulighed for at lave en fælles, international indsats på området. Men han hæfter sig til gengæld ved, at der for første gang er indgået aftaler på tværs af verdenssamfundene.

"Det er første gang, man har set, at de store udledere af CO2 - USA, Kina, Indien, Sydafrika, EU og Brasilien - sammen erkende deres fælles ansvar og fortælle resten af verden, at man vil gøre noget ved problemet - og gøre det hurtigt. Så på den måde er der også en åbning i situationen," mener han.

Hvis verdens ledere skal finde frem til en bindende aftale i Tyskland eller Mexico næste år, skal der andre boller på suppen, mener Martin Lidegaard.

"Jeg håber, man vil forsøge sig med nogle andre former i FN. Det er helt tydeligt, at man er nødt til at igangsætte nogle arbejdsgrupper, som dem der blev sat i gang det sidste døgn. Her forsøgte en mindre gruppe lande at forhandle sig frem til noget, som de andre lande så senere kunne tilslutte sig. Man kan simpelthen ikke sidde så mange lande i arbejdsgrupperne og arbejde fornuftigt sammen," siger han.

Martin Lidegaard mener ikke, det har nogen særlig betydning, at flere lande som Venezuela, Sudan og Bolivia lader til ikke at ville underskrive den klimaaftale, der foreligger. Til gengæld er det vigtigt, at resten af verden rykker, mener han.

"Både USA, Kina og en lang række andre lande har allerede meldt, at de holder fast i deres forpligtelser, uanset hvad de andre lande gør. Det helt springende punkt lige nu er, om EU vil gå fra de 20 til de 30 procent. Det håber vi meget, at de vil, men det er bestemt ikke sikkert," siger han.