Hvis der er ti danskere samlet til en hyggelig middag, er der kun én, som giver penge til velgørenhed. Og langt oftest vil denne ene være en kristen kirkegænger.
Ifølge indsamlingskonsulent Stig Fog er det kirkegængerne, der er bedst til at give et bidrag til de forskellige organisationer.
- Kirstendommen er det eneste sted, hvor man i det offentlige rum møder en indsamling, hver eneste gang man går i kirke om søndagen. Det at samle ind og give til sin næste har været en væsentlig del af religionen siden kristendommens fødsel. Hvis vi sammenligner med andre lande, er danskerne dårligere til at give, fordi kristendommen ikke udleves ligesom den gør i nogle miljøer i Norge og Sverige, fortæller Stig Fog, der har skrevet speciale om, hvad der får danskerne til at give penge til velgørenhed.
Med maven og hjertet
Mellem 10 og 20 procent af danskerne giver penge til velgørenhed. Hvert år samler organisationerne 2,7 milliarder kroner ind, hvilket svarer til 500 kroner per dansker. I USA giver hver borger ti gange så meget.
Til sammenligning gav vi i 2006 13,3 milliarder kroner i ulandsbistand over skatten.
Og når danskerne giver pengene videre, vælger de et formål, der står dem nær.
- Vi giver ikke med hjernen, men med maven og hjertet. Vi giver til de sager, der betyder noget personligt for os. Hvis vi for eksempel giver til en sygdomsbekæmpende organisation, er man mest motiveret til at give et bidrag, hvis man selv eller en nær pårørende har sygdommen, forklarer Stig Fog.
Andre giver bidrag til velgørenhed for at signalere, at man er et godt menneske, mens nogle også giver penge af politiske årsager.
Mere professionelle
Danskerne kan godt lide at vide, hvad pengene går til, og der er derfor et udskilningsløb i gang mellem de mange organisationer, som kæmper om en plads i danskernes gode hjerter.
- Der er blevet flere professionelle organisationer, som er blevet bedre til at pakke budskabet ind, siger Stig Fog og tilføjer, at mediedækningen af katastrofer også har en stor indflydelse på, hvad danskerne vælger at støtte.
Julestafetten
Og der findes også en del danskere, som gerne vil give til velgørenhed, men som ikke kan beslutte sig mellem de mange forskellige organisationer, ligesom Nyhedsavisens julestafet.
- Men alligevel vil folk gerne vide, hvad pengene går til, og det siger I ikke. Og så er en avis ikke nødvendigvis et godt indsamlingssted, da der er så mange budskaber, siger Stig Fog om julestafetten, hvor forskellige organisationer svarer på, hvad de vil bruge 200 kroner til - hvorefter de sender stafetten videre til en anden organisation.
- Det viser, at der er en mangfoldighed af sager, man kan støtte - og ikke kun de store organisationer. Der er en respekt og solidaritet mellem organisationerne, som sender stafetten videre til dem, der støtter samme formål, siger han.