KIF Kolding København vandt 30-26 ude over Team Tvis Holstebro, og det var en vigtig sejr for den storsatsende håndboldklub.
Nu er KIF Kolding sikre på at slutte på førstepladsen i grundspillet og dermed en direkte billet i næste sæsons Champions League-gruppespil.
KIF Kolding København var foran med 17-16 ved pausen efter en meget lige kamp, hvor Team Tvis hele tiden var godt med i kampen.
I anden halvleg kom Team Tvis foran med to mål, men hjemmeholdet var ikke i stand til at løbe fra favoritterne fra Kolding.
Forspringet blev aldrig større hjemme i Gråkjær Arena, og så havde KIF Kolding hele tiden muligheden for at hale ind på Team Tvis.
Kasper Irming tog et stort ansvar i slutningen af kampen, hvor Koldings højrefløj var med til at afgøre opgøret med flere vigtige scoringer og gode afleveringer.
Ligaens øjeblikkelige nummer to, Bjerringbro-Silkeborg (BSV), tabte tirsdag 25-28 på udebane til Skjern og kan ikke længere hente KIF Kolding.
KIF Kolding møder netop BSV i den sidste kamp i grundspillet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.