Det, der skulle have været en hyggelig tur i byen, blev i stedet et mareridt for de to kendis-veninder Mascha Vang og Kira Eggers.
Kvinderne, der var i byen på Casper Christensens natklub, Sunday Club, blev slået ned af en mand, som ifølge ugebladet Her & Nu er en ven af fodboldspilleren Nicki Bille. Overfaldet bekræfter de overfor bladet.
- Jeg er blå og hævet i hele hovedet. Jeg har rigtig mange smerter, og jeg er dybt rystet og meget ked af det, siger Mascha Vang til Her & Nu.
Også veninden Kira Eggers blev slået ned, da hun forsøgte at komme Mascha Vang til undsætning.
- Det var voldsomt at overvære Mascha blive overfaldet på den måde. Jeg havde ikke drukket, og jeg reagerede derfor meget hurtigt, forklarer Kira Eggers til bladet.
Hun prøvede at stille sig mellem gerningsmanden og Mascha Vang, men endte selv med at blive slået ned to gange.
På Facebook melder Kira Eggers, at hun efter en nat på Rigshospitalets Traumecenter er okay efter omstændighederne.
- Jeg er blevet udskrevet fra traumecentret, og jeg var og er fuldstændig klar i hovedet og har et klart billede af, hvad der skete. Der er et sted i helvede for de mænd, der slår på kvinder, skriver hun.
Newspaq
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.