Der har siden 2. Verdenskrig ophør været højspændte perioder mellem Øst og Vest vekslende med perioder med afspænding og optrapning. I fredstid tænker man ikke så meget på konsekvenserne af en atomkrig. "Der vil ikke være nogen vindere" var doktrinen i Den Kolde Krig, og dermed en konsensus mellem NATO-landene og Warszawapagt-landene, at en atomkrig skulle naturligvis undgås.
Før og siden Sovjetunionens kollaps har mange andre lande skaffet sig atomvåben. De såkaldte anerkendte atomvåbenstater i verden er udover USA og Rusland også Storbritannien, Frankrig og Kina.
Men der er også lande, der ikke er anerkendte som atomvåbenstater, der reelt råder over de ødelæggende våben. Heriblandt Pakistan, Indien, Nordkorea og – mener man også – Israel.
Lige nu frygtes det, at Ruslands præsident Vladimir Putin kunne blive så desperat og trængt op i en krog, at han vil overveje brugen af såkaldte taktiske atomvåben i Ukraine, selv om mange eksperter stadig mener, at det (heldigvis) er et usandsynligt scenarie.
Sporene fra Japan
Men mange undersøgelser og teser er igennem tiden skrevet om dette dommedags-scenarie. Et atomangreb fra Rusland mod Vesten og omvendt. Hvilke konsekvenser ville det få for menneskeheden?
Som empirisk undersøgelse, har man kun to konkrete tilfælde heldigvis at forholde sig til: De to eneste atombomber nogensinde smidt i en krig, bomberne over Hiroshima og Nagasaki i Japan i slutningen af 2. Verdenskrig.
140.000 mennesker i Hiroshima og 71.000 mennesker i Nagasaki døde enten med det samme eller efter få måneder. Alle i en kilometers radius fra detonationen pulveriserede eller blev brændt til aske i samme sekund. I en radius af halvanden kilometer døde de få minutter eller få timer efter af brandsår.
Tusinder af overlevende (kaldet hibakusha på japansk, der generelt betegner de mennesker, der blev berørt af atombomberne i Hiroshima og Nagasaki) led af mange forskellige relaterede sygdomme fra den massive radioaktive stråling og senere nedfald, såsom blodig diarré, hårtab, intens tørst og mange døde kort efter.
På længere sigt i hibakusha døde folk af leukæmi og andre kræftsygdomme i stor stil.
Hvad er der på atomlagret?
Bomberne over de to ovennævnte byer er som at sammenligne med håndgranater i forhold til de frygtindgydende bomber, som findes i atomarsenalerne i dag – på begge sider.
Den Røde Plads, hvor et nukleart ballistisk missil triller forbi. Rusland råder over ca. 6.000 atomsprænghoveder i alt. Foto: Scanpix
Den seneste optegnelse/estimat over Ruslands arsenal lyder på 4.477 nukleare sprænghoveder. Ca. 6.000 hvis man tager de "pensionerede", men stadig aktive med.
USA har nogenlunde det samme, 5.500, hvor de 3.800 af dem er klar til affyring så at sige.
Sprængkraften af alle disse er svær at fatte. Men for at sammenligne, blev der brugt ca. 3 millioner tons (3 megatons) TNT i 2. Verdenskrig tilsammen. En enkelt atombevæbnet ubåd råder i dag over sprænghoveder på i alt 4 megatons. Altså en fjerdedel mere end hele 2. Verdenskrig samlede brug af sprængstof og kan derfor skabe mere ødelæggelse end hele krigen gjorde dengang.
Få procent ville overleve
Et studie fra 2008 i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Physics Today regnede sig frem til et scenarie, hvor Rusland skyder 2.200 atommissiler mod Vesten, og Vesten ca. halvdelen mod Rusland og halvdelen mod Kina (sådan var studiet dengang) – i alt 4.400 sprænghoveder detoneret over civile mål.
Det vil svare til 150 gange den sprængstof, som blev udløst under 2. Verdenskrig. Her ville ca. 800 mio. mennesker dø med det samme. I USA bor halvdelen af befolkningen kun 5 km. fra de såkaldte ground zero (hvor bomberne sprænger), og en femtedel af indbyggerne i landet ville blive udslettet med ét.
Ubådene i verdenshavene bærer atomvåben med frygtindgydende sprængkraft klar til affyring. Foto: Scanpix
Selv om man skulle være så "heldig" at overleve selve sprængningerne, er det ikke nogen rar fremtid at kigge ind i.
På grund af de massive sprængninger, ville støv, aske og røg fra disse detonationer betyde, at kun ca. halvdelen af Solens stråler ville kunne trænge igennem til Jorden det næste halve år. Og det er uden at medregne de vulkanske udbrud med dertil hørende lava og aske, sådanne rystelser ville forårsage.
Ved modeller brugt til at fremsige den globale opvarmning, kan man udregne, at man vil opleve ca. 730 dage, hvor temperaturen aldrig ville komme over frysepunktet (atomvintre). Så vil der ikke kunne dyrkes nogen afgrøder selvsagt, og flere år efter vil temperaturerne stadig være så lave, at landbrug, som man kender det i dag, ikke fungerer.
Men de kommende år vil meget få mennesker alligevel komme til at opleve. Milliarder ville være døde af sult og sygdomme. Efter to år ville mindre end det kvarte af Jordens befolkning være i live og fem år efter kun ganske få procent. Og civilisation, som man kender det, ville for længst være en saga blot.
Homo Sapiens ville nok overleve selv det værste scenarie, men den Jord, de skal befolke igen, vil være udpint og en gold planet i årtier frem over.
Som Albert Einstein så rigtigt sagde engang: "Jeg ved ikke hvilke våben 3. verdenskrig vil blive kæmpet med, men den 4. vil blive kæmpet med køller og sten..."