Politiet har foretaget en række anholdelser i en mørkelagt sag, der angiveligt drejer sig om et planlagt røveri mod en pengetransport, erfarer Ritzau.
En af de anholdte er en fransk storrøver, der i 2012 blev dømt i et af danmarkshistoriens største røverier. Udbyttet var 62 millioner kroner og blev udført tilbage i 2008 mod Dansk Værdihåndtering i Glostrup.
Tidligere denne uge blev den 49-årige mand efterlyst, og fredag oplyser politiet, at han er blevet anholdt.
Ifølge Ritzaus oplysninger er to andre personer også blevet anholdt, og de er alle sigtet i samme sag som fem andre personer, der i sidste uge blev fængslet i dybeste hemmelighed.
Retsmødet 22. november blev holdt for såkaldt dobbeltlukkede døre. Det betyder, at selv sigtelsen i sagen – altså hvilken forbrydelse der er på tale – forblev hemmelig.
Men der var tale om en sag om planlægning af røveri mod en pengetransport, og det er den samme sag