Kæmpe køer på motorvejene

Krimi
Både på Holbæhkmotorvejen og på Vestmotorvejen skal trafikanterne forvente længere rejsetid. (Foto: Foto: Politiet)

Uheld generer morgentrafikken flere steder i landet.

Opdatering:
Vejdirektoratet meddeler kort efter klokken 08.00, at kødannelsen efter uheldet på Rute 21 mellem tilkørsel Roskildevej og afkørsel Vallensbæk N i retning mod København forventes afviklet omkring klokken 09.00.

Der er desuden sket et uheld i venstre spor på E45 Østjyske Motorvej, fra Aarhus mod Horsens.

Uheldet er sket ved afkørsel Horsens N og der opfordres til at nedsætte hastigheden. Man skal forvente forlænget rejsetid, og at trafikken ikke forløber normalt før omkring klokken 10.00.

--------------------------------

Trafikanter på E20 Vestmotorvejen skal væbne sig med tålmodighed.

Ved syv-tiden rapporterer B.T. om tæt trafik og seks kilometer kø.

Den massive kø er opstået i forbindelse med et uheld mellem Borup og rasteplads Salby.

Der er ryddet op efter uheldet og det vurderes, at man i retning København skal forvente en rejsetid på op til 20 minutter fra Ringsted mod Køge.

- Nu er myldretiden begyndt, og alle ophold i trafikken skaber kø. Den skal lige opløses, før man kan komme videre, og det tager lidt tid, oplyser vagthavende ved Vejdirektoratet, Brit Osted Nielsen, til B.T.

Vejdirektoratet melder desuden om uheld på Rute 21 Holbækmotorvejen.

Her er der sket et uheld i venstre spor ved afkørsel 3 Vallensbæk N. i retning fra Roskilde mod København.

Vejhjælp er på vej, og den umiddelbare vurdering er, at oprydningsarbejdet forventes afsluttet inden klokken 08.15.