Motorvejen mellem Aarhus og Randers er spærret mandag eftermiddag, efter at en lastbil og varebil er kørt sammen.
Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.
Ulykken skete omkring klokken 13.30 mellem Hadsten og Sdr. Borup, da de to køretøjer bragede sammen. Lastbilen blev ramt, så den spærrede hele overhalingsbanen i nordgående retning og lækkede diesel.
Klokken 15.25 blev det ene spor i nordgående retning dog åbnet op igen.
Uheldet har efterfølgende skabt en kø på op til 14 kilometer lang. Også banen i sydgående retning er der problemer, fordi der ligger jord- og vragrester, skriver Aarhus Stiftstidende.
Politiet anbefaler, at bilister finder alternative veje i området.
Oprydningsarbejdet forventes færdige efter klokken 16.