Et kraftigt jordskælv ud for Guatemalas kyst fik onsdag bygninger til at svaje i hovedstaden, Guatemala By.
Redningsmandskab har foreløbig hentet otte kvæstede mennesker ud af en kollapset bygning i byen San Marcos, der ligger omkring 160 kilometer sydvest for Guatemala By.
Der er dog ikke umiddelbart meldinger om omkomne.
De kraftige rystelser udløst jordskred, der blokerer veje i nogle områder.
Men på trods af, at skælvet blev målt til 7,4 på richterskalaen, var der ikke risiko for tsunami, siger tsunamivarslingscentret for Stillehavet.
Et øjenvidne i Guatemala By siger, at indbyggerne flygtede ud af husene i dele af hovedstaden.
- Det var virkelig stort, jeg fik ret meget kvalme, siger den 32-årige sekretær Vanessa Castillo, der blev evakueret fra hendes kontor på 10. sal i Guatemala By.
Jordskælvet fik også bygninger i El Salvadors hovedstad, San Salvador, til at ryste, og kunne mærkes så langt væk som i Mexico By.
I den mexicanske hovedstad fik de kraftige rystelser også kontorarbejdere til at flygte ud på gaden.
Byens borgmester, Marcelo Ebrard, oplyser, at jordskælvet tydeligt kunne mærkes i byen med de 20 millioner indbyggere.
- Der er evakueringer i forskellige dele af byen, skrev borgmesteren på Twitter.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.