Minifleksjob og kolde kontanter til virksomheder, der skaber arbejdspladser til mennesker, der kun arbejder ganske få timer om ugen.
Det er våben, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) kørte i stilling, da regeringen lavede en reform fleksjobordningen og førtidspension.
Reformen gjorde det nemlig sværere at få førtidspension. Derfor blev det nødvendigt at skabe job til de svage mennesker, der tidligere ville få førtidspension.
”Der er meget, der tyder på, at vi har skabt jobåbninger, der ikke var der før. Og det ser ud til, at folk bliver i de job de starter op i,” siger Mette Frederiksen.
Minister: Godt fra start
Da den nye fleksjobordning trådte i kraft for knap halvandet år siden, øremærkede den daværende regering og Enhedslisten 465 millioner kroner til at skabe 13.500 ekstra fleksjob inden 2016.
I 1. kvartal af 2014 var godt 4.000 flere personer i et fleksjob målt i forhold til gennemsnitskvartalerne i 2012.
Hvor langt væk fra målet er I?
”Jeg mener, at vi er kommet godt fra start. Det er en ny reform, et nyt regelsæt og en ny målgruppe. Vi kan se, at der er flere i fleksjob nu end i tidligere sammenlignelige år. Det, mener jeg, er positivt,” siger Mette Frederiksen.
Udskældt ordning
Som Avisen.dk har beskrevet tidligere, er ordningen med minifleksjob blevet kritiseret, for virksomheder kan spekulere i at tjene penge ved at ansætte folk ned til to timer om ugen og fyre dem, når de har udbetalt de 20.000 til 25.000 kroner i bonus.
LÆS OGSÅ: Fed fleksjob-fidus: 260 timers gratis arbejde
En ny analyse lavet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser imidlertid, at 94 procent af minifleksjobberne stadig var ansat efter seks måneder, som første var et krav for at udbetalte bonussen.
Og hvis du ser på de minifleksjobbere, der har haft mulighed for at være længst tid ansat, så var ni ud af ti stadig ansat efter ni måneder, der er kravet i dag.
”Jeg glæder mig over, at det er lykkedes at lave en del minifleksjob. De første tal indikerer, at folk bider sig fast på arbejdsmarkedet, og det er rigtigt positivt," siger Mette Frederiksen.
LÆS OGSÅ: Staten strammer op på fleksjob-fidus
En vigtig finte
Om minifleksjobbene fører til fast arbejde, vil ministeren ikke konkludere noget om.
Hun fremhæver selv, at otte ud af ti minifleksjob er gået til folk, der kom fra ledighedsydelse.
Det er vigtigt, fordi der har været en bekymring for, at arbejdsgiverne ville konvertere gamle fleksjob om til minifleksjob for at score bonussen.
”Det er en fantastisk vigtigt manøvre, at det begynder at lykkedes at flytte folk fra ledighedsydelse ind i fleksjob. Det har været svært tidligere. Det er nogle rigtigt positive tal,” siger Mette Frederiksen.
LÆS OGSÅ: Randers sparer fire millioner på syge bollebagere
Fleksjobbere frygter talskjul
Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere frygter, at fastholdelses-successen hænger sammen med, at det ikke er folk med lille arbejdsevne, der får minifleksjobbene.
Ifølge formand Hans Dankert kan det vel vise sig, at der er tale om fleksjobbere, der er visiteret til et højere antal timer, og derfor beholder deres job, fordi de er ressourcestærke.
”Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på, om det er tilfældet,” siger Mette Frederiksen.
Undersøgelsen viser også, at det primært er private arbejdsgivere, der ansætter minifleksjobbere i fastansættelser. De kommunale arbejdsgivere bruger typisk tidsbegrænsede ansættelser.
Skal det offentlige halse efter på det punkt?
”Nej, det synes jeg ikke, men jeg vil her glæde mig over, at vores private arbejdsgivere er med til at løfte det ansvar, som det er. Det er selvfølgeligt vigtigt, at det offentlige også gør det,” siger Mette Frederiksen.