Randers Kommune stod til at score over 2 millioner kroner i år på fleksjobbonus, indtil nye regler fik den plan forpurret. Men kommunen græder ikke. Den sparer stadig fire millioner næste år på sine 100 mini-fleksjobbere.
For Randers Kommune har fundet fidusen på lommeregneren. Når fleksjobbere har været arbejdsløse i 18 måneder, overgår hele udgiften til deres ledighedsydelse til kommunen. Så i stedet ansætter Randers Kommune selv de 100 langtidsledige fleksjobbere fem timer om ugen.
Det giver et statstilskud, der betyder, at kommunen sparer 68.350 kroner om året per langtidsledig fleksjobber. De første 40 fleksjobbere er ansat, de næste 60 kommer indenfor to måneder.
"Det er en uklædelig standardløsning, og de glemmer den enkelte ledige til fordel for kommunekassen," siger arbejdsmarkedsordfører for Venstre, Hans Andersen.
Fleksjobberne i Randers har alle en arbejdsevne på mindst 12 timer og mange flere, men alle ansættes fem timer.
Besparelse på 68.350 lokker andre kommuner
Besparelsen på de 68.350 kroner er så tillokkende, at også Høje Taastrup Kommune har et udvalg, der er i gang med at se på mulighederne.
I Liberal Alliance blinker de røde advarselslamper.
"Det strider mod hele idéen med fleksjob. Det er jo ikke meningen, at man i kommunerne skal konstruere job for at få statstilskud. Det er et hul, der skal lukkes. Det vil vi tage op med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen," siger Joachim B. Olsen, arbejdsmarkedsordfører for Liberal Alliance.
Både Venstre og Liberal Alliance mener, at det er endnu er sag, der kalder på, at beskæftigelsesministeren får fart på med den lovede revision af refusionsreglerne mellem staten og kommunerne, så kommunerne tilskyndes til at skaffe fleksjobberne reelle job.
I Randers Kommune er arbejdsmarkedschef Ole Andersen helt åben om, at de fem timers ansættelse ikke har nogen sammenhæng med, hvor meget den enkelte fleksjobbere faktisk kan arbejde. Timetallet er sat, fordi de ikke må koste for meget i løn.
”Vi har tilbudt dem fem timer alle sammen. Det er det økonomiske set-up i ordningen, det vil jeg ikke lægge skjul på,” siger arbejdsmarkedschef Ole Andersen.
Kommunen: Positivt for den enkelte at komme i arbejde
Kommunen lægger vægt på, at projektet er positivt for de arbejdsløses selvopfattelse og vil øge muligheden for de senere kommer i almindelig fleksjobansættelse.
De 100 fleksjobbere får ”microservice-job” – for eksempel med at servere kaffe, slå lidt græs eller møde ind hver fredag i en børnehave og bage boller.
Arbejdsmarkedchefen mener ikke, at der er noget problem, at kommunen selv har arbejdsprøvet hver enkelt af de 100 fleksjobbere, og de var raske nok til at arbejde 12, 15 eller 20 timer om ugen.
”De må da gerne arbejde 12 timer, hvis de vil, men de får bare ikke løn for mere end fem. De må også gerne finde et andet job. Det er jo ikke meningen, at de skal blive fastholdt her. Det her er bare starten. Man har jo også selv et ansvar,” siger arbejdsmarkedschef Ole Andersen.
Skal arbejde, hvor der er brug for det
Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance mener, at ansættelserne i Randers er ikke var hvad, der var tænkt med idéen med fleksjob.
"Det er mennesker, der kan arbejde, men bare ikke på fuld kraft, og det skal de gøre, hvor der er efterspørgsel på deres arbejde. Det virker der jo ikke til at være i de job, de har fået. Selvom de ansatte er glade, skal man huske, at det koster penge, der kunne bruges på andre ting," siger Joachim B. Olsen.
Han får på det område støtte fra Socialdemokraternes Lennart Damsbo-Andersen, der er formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg.
"Sådan en fabriksordning med samme timetal til alle var jo ikke det, der var tænkt med fleksjob. Men det er ikke direkte i strid med reglerne, og så må Randers og andre kommuner jo gøre op med deres egen samvittighed, om de vil gøre det," siger Lennart Damsbo-Andersen.
Ordning skal fortsætte
Han synes, at kommunen skulle have ramt tættere på, hvad den enkelte kan arbejde, men har også ros til den socialdemokratisk-ledede kommune.
"Randers skal have ros for at gøre noget for de ledige fleksjobbere. Få timer er bedre end ingenting, og de bliver i hvert fald ikke overbelastet," siger han.
I Randers mener arbejdsmarkedschef Ole Andersen, at projektet allerede ligner ”en lille succes” for kommunen.
”Folk er rigtig glade for at få et job. De er kommet godt i gang og har fået små opgaver,” siger han.
Målsætningen er, at fremover bliver alle, der er tilkendt fleksjob, ansat fem timer om ugen i kommunen, når de har været ledige i 18 måneder og ryger over på den dyre takst for kommunen.
”Men vi kommer aldrig helt i bund,” siger arbejdsmarkedschef Ole Andersen.