- I mange år har jeg og min familie selv levet under den officielle fattigdomsgrænse. Da jeg var sportsmand, tjente jeg rigtig mange penge, når det gik godt. Men når jeg var skadet, havde jeg ingen særlig indtægt, og så skulle der spares.
Det fortæller den tidligere professionelle kuglestøder Joachim B. Olsen, som i 00'erne vandt stribevis af EM- og VM-medaljer til Danmark, men i dag repræsenterer Liberal Alliance i Folketinget.
I dag har han haft høj indtægt i mange år, men han husker stadig ubehaget ved at skulle vende og dreje hver eneste krone.
- Det er hverken sjovt eller nogen dans på roser. Det er surt og træls. Jeg synes også, det er synd, når folk skal leve af ydelser, der er lavere end fattigdomsgrænsen, siger Joachim B. Olsen.
Lave ydelser er nødvendige
Ikke desto mindre bakker han 100 procent op om Liberal Alliances vælgere, som i ny undersøgelse foretaget af YouGov for Avisen.dk og Ugebrevet A4 skiller sig ud med et særligt lavt bud på, hvor mange penge en person som minimum skal bruge for at kunne leve.
Den gennemsnitlige dansker siger 8.537 kroner efter skat. Men buddet fra Liberal Alliances vælgere er helt nede på 6.949 kroner.
Det fremgår af undersøgelsen, hvor de adspurgte i et repræsentativt udsnit af vælgerne er blevet bedt om at forestille sig en person, som bor alene, ikke har nogen børn, ikke er studerende og ikke har nogen formue.
Spørgsmålet var, hvor mange penge de synes, at denne person absolut mindst kan nøjes med til forbrug efter skat. Altså til husleje, mad, tøj og så videre.
Det lave beløb er nødvendigt, hvis det er kontanthjælp, det drejer sig om, og personen skal bevare incitamentet til at tage et arbejde, mener Joachim B. Olsen.
Fattigdom motiverer til arbejde
- Ønsker vi høje ydelser i lang tid eller lavere ydelser i kortere tid. Det er afvejningen, og vi mener det sidste. For vi kommer ikke uden om, at der en sammenhæng mellem overførselsindkomsternes størrelse, antallet af ledige og ledighedens længde. Lavere ydelser gør, at flere kommer hurtigere i arbejde og dermed får højere indtægt. Og det er jo mit mål, pointerer Joachim B. Olsen.
Opdelt på politiske blokke synes blå bloks vælgere gennemsnitlig, at det er nok med 8.158 kroner i disponibel indkomst om måneden, mens rød bloks vælgere siger 8.923. Altså en forskel på 765 kroner.
Fattigdomsforsker Morten Ejrnæs fra Aalborg Universitet mener, at det er en bemærkelsesværdig lille forskel. Men den overrasker ham egentlig ikke.
- Vi har undersøgt danskernes opfattelse af fattigdom i forhold til materielle ting og afsavn. Og langt hen ad vejen er der på tværs af samfundsklasserne en bred enighed blandt danskere om, hvad det vil sige at være fattig, fortæller han.
Der går politik i den
I undersøgelsen optræder der alligevel et spænd på 2.400 kroner mellem Liberal Alliances vælgere i den ene ende og Enhedslistens vælgere som de mest krævende i den anden ende af skalaen.
Den tilsyneladende store uenigehed mellem de to partiers vælgere skyldes ifølge Morten Ejrnæs, at der spørges til kroner og ører. I samme øjeblik, det drejer sig om penge, går der politik i spørgsmålet, mener forskeren.
- Stemmer du på Liberal Alliance og skal svare på sådant et spørgsmål, vil du minde dig selv om, at det her drejer sig om et for partiet centralt politisk spørgsmål om overførselsindkomst. Derfor vil du angive et lavt beløb, som du mener, at en person godt kan leve for, men som samtidig - ifølge din politiske ideologi - vil gøre personen motiveret til at tage et arbejde, siger Morten Ejrnæs.
Fattigdomsgrænsen har det rigtige niveau
På årsbasis løber danskernes bud på en økonomisk minimumsgrænse op i 102.444 kroner. Det er meget tæt på den officielle fattigdomsgrænse på 103.200 kroner.
Rådet for Socialt Udsatte var repræsenteret i den ekspertgruppe, som var med til at fastlægge fattigdomsgrænsen, og her glæder sekretariatsleder Ole Kjærgaard sig over, hvor præcist man har ramt.
- Det er da interessant, at der er så nøje overensstemmelse mellem fattigdomsgrænsen og dét, danskerne mener er nødvendigt for at leve. Det tyder på, at vi har fundet det rigtige niveau, siger han.
Sådan er danskerne blevet spurgt:
Forestil dig en person, som bor alene, ikke har nogen børn, ikke er studerende og ikke har nogen formue. Hvor mange penge synes du, at denne person absolut mindst kan nøjes med til forbrug efter skat (til resterende husleje, mad, tøj, generelt forbrug, osv)?
Fordelt på de forskellige partiers vælgergrupper var de gennemsnitlige svar (i kroner):
- EL: 9.343
- S: 9.092
- SF: 8.897
- DF: 8.710
- V: 8.028
- R: 7.808
- K: 7.553
- LA: 6.949
Kilde: YouGov for Avisen.dk/Ugebrevet A4. Undersøgelsen er foretaget blandt 1050 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.