Medierne er fulde af historier om den 40-årige jet-set-dronning, som er sigtet for besiddelse af narko.
Det har nu fået hende til at slå igen med en trussel om, at hun overvejer sagsanlæg mod både medier og politi.
Hun er netop blevet fyret som foredragsholder af virksomheden Athena, efter det kom frem, at hun kun sad i tre bestyrelser frem for de 16, som hun havde oplyst. Andre virksomheder har også valgt at fjerne hendes billede fra deres hjemmeside.
Derfor har hun i dag valgt at tage til genmæle, og igennem sin advokat fortæller hun til B.T., at hun godt kan forstå reaktionen fra firmaerne, men hun vil overveje, om man kan lægge sag an mod bestemte medier, når sagen har lagt sig.
Også politiet kan risikere at få et krav om erstatning, fortæller hendes advokat Jørgen Lange.