Israelske soldater skød og dræbte lørdag nat en palæstinenser ved grænseovergangen til Gaza, meddeler Gazas hospitalsvæsen ifølge nyhedsbureauet AFP.
En 20-årig mand blev skudt øst for al-Bureij, der ligger centralt i Gazastriben. Liget af manden er sendt tilbage til Gaza.
Den israelske hær meddeler, at manden blevet set i et område tæt ved grænsen, hvor bomber tidligere har været placeret, og han opførte sig ifølge israelerne mistænkeligt.
- Senere begyndte han at forcere hegnet med en mistænkelig genstand i sin hånd, siger en talsmand for den israelske hær til det franske nyhedsbureau.
Talsmanden siger, at flere advarselsskud blev ignoreret af den 20-årige, og derpå blev han skudt.
En militærkilde fortæller, at man efterfølgende fandt, at manden var ubevæbnet.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.