Iran afviser alle meldinger om, at det var et iransk missil, der onsdag var skyld i, at et ukrainsk passagerfly styrtede ned tæt på Teheran.
Det siger en talsmand for den iranske regering, efter at Canadas premierminister, Justin Trudeau, tidligere torsdag aften annoncerede, at alle efterretninger peger i den retning.
- Alle disse meldinger er psykologisk krigsførelse mod Teheran, udtaler talsmand Ali Rabiei ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Justin Trudeau sagde under et pressemøde torsdag aften, at der kan være tale om en fejl fra iransk side.
Også den britiske premierminister, Boris Johnson, sagde torsdag, at alt tyder på, at det var et iransk missil, der ramte passagerflyet.
Om bord på flyet var 82 iranere, 63 canadiere, 11 ukrainere, 10 svenskere, 4 afghanere, 4 tyskere og 3 briter. De omkom alle i flystyrtet, der skete tæt på Irans hovedstad, Teheran.
Den iranske regering er nu parat til at invitere eksperter fra alle de berørte lande til Iran for at efterforske flystyrtet.
- Alle de lande, hvis statsborgere var om bord på flyet, kan sende repræsentanter, og vi opfordrer Boeing (flyproducent, red.) til at sende repræsentanter og tilslutte sig undersøgelserne af den sorte boks, siger Ali Rabiei i en erklæring.
Iran opfordrer nu Canada til at dele informationer om flystyrtet.
- Vi opfordrer den canadiske premierminister og andre regeringer, der har informationer om styrtet, til at overdrage dem til undersøgelseskomitéen i Iran.
Det siger talsmand for det iranske udenrigsministerium Mousavi Abbas ifølge det iranske nyhedsbureau Irna.
Torsdag aften oplyser USA's Nationale Råd for Transportsikkerhed (NTSB), at det vil deltage i undersøgelsen af, hvad der skete med Boeing-flyet fra Ukraine International Airlines.
- NTSB har udpeget en godkendt repræsentant til at deltage i undersøgelsen af styrtet, oplyser rådet ifølge nyhedsbureauet AFP.
I timerne inden flystyrtet havde Iran gennemført et missilangreb mod to baser i Irak med mange amerikanske soldater. Den ene var luftbasen Al-Asad, hvor der var stationeret 133 danske soldater.
Det skete som gengældelse for USA's drab på den højtstående iranske general Qassem Soleimani fredag den 3. januar.
/ritzau/