Iran vil søndag overskride grænsen for berigelsen af uran, der er fastlagt i den internationale atomaftale med landet fra 2015.
Det oplyser en talsmand for det iranske styre Ali Rabiei ifølge nyhedsbureauet AP.
I atomaftalen er det fastlagt, at Iran ikke må berige uran til en berigelsesgrad på mere end 3,67 procent, men den grænse vil landet altså bryde søndag.
Det kommer efter måneders iransk frustration over sanktioner indført over for landet af USA. Iranerne føler ikke, at Europa, der ønsker at bevare atomaftalen, har kunnet afbøde sanktionerne i tilstrækkeligt omfang.
Myndighederne i Iran erkendte mandag, at landet allerede har brudt atomaftalen, når det gælder mængden af lavberiget uran, landet må ligge inde med.
Ifølge atomaftalen må iranerne kun have 300 kilo beriget uran, og derfor afstod landet op mod 98 procent af sin uranbeholdning, da aftalen blev indgået.
Efter søndagens melding siger en af Irans forhandlere dog ifølge Reuters, at landet stadig ønsker at bevare atomaftalen, og at "diplomatiets døre stadig er åbne".
Forhandleren indskærper dog, at europæerne har forsømt at leve op til deres forpligtelser anvist i atomaftalen.
Der har tidligere været beretninger om, at iranerne ønskede at fremstille uran med en berigelse på fem procent, men det er ikke officielt bekræftet.
Dog oplyses det, at Iran ønsker at fremstille beriget uran, der kan bruges i reaktoren på Bushehr-atomkraftværket.
Netop berigelsesgraden til Bushehr-værket skulle ifølge Reuters tidligere have været bekræftet fra officielt hold som værende fem procent.
Iran vil imidlertid ikke på nuværende tidspunkt berige uran til et niveau, der kan bruges i reaktoren i Teheran.
I 2015 indgik Iran og de permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd sammen med Tyskland en omfattende aftale om Irans atomprogram.
Aftalen indebar, at sanktioner mod Iran skulle lettes, mens Iran til gengæld skulle bremse atomaktiviteterne. Disse skulle også overvåges af FN-eksperter. Formålet var, at Iran ikke skulle kunne udvikle atomvåben.
Men amerikanerne trak sig fra aftalen. USA's præsident, Donald Trump, fandt den utilstrækkelig. Siden er spændingerne taget til.
/ritzau/