Her danser og jubler shiamuslimske oprørere om en dansk pansret mandskabsvogn i flammer kort efter, at den er sprængt i luften ved byen Al Hartha i Irak.

Efter eksplosionen døde en dansk soldat fra Jydske Dragonregiment af kvæstelserne og fem af hans kammerater blev sårede.

Det fik i går irakiske militsfolk til glædestrålende at vifte med de overskydende danske unifomsdele.

Følelser i frit spil

Den danske militærsociolog Claus Kold mener, at de jublende irakere meget vel kan være de samme, som danskerne normalt oplever som venligsindede.

»Til daglig vinker de til de danske soldater, når de kører forbi. Og når sådan en bombe sprænger får følelserne frit spil og i en adrenalinrus, kan de danse foran den udbrændte bil. Det behøver ikke nødvendigvis være en politisk markering, selv om det er tydeligt, at irakere bliver mere og mere trætte af, at der er fremmede soldater i området,« siger Claus Kold, der indtil 2004 var ansat på Forsvarsakademiet.

Psykisk udsatte soldater

Han peger på, at de danske soldater er virkeligt bange fordi, at de netop ikke ved, hvor de har irakerne.

»Danskerne bliver chokerede over den modstandsbevægelse, som pludseligt viser sig ved en sådan bombe, fordi de ikke ser modstanden til daglig. De er ekstremt udsatte psykisk, fordi de netop ikke er udlært i en krig med vejsidebomber,som kan sprænge når som helst. Danske soldater er udlært til klassisk krig, hvor to hære står over for hinanden. Men nu står de samme personer den ene dag, hvor de kan være venlige, og den anden dag sprænge bomber, når de kører forbi,« siger han.