Danmark har ikke kunnet overtale Irak til at modtage statsborgere, der hjemsendes med tvang.
Dommere skal være mere kritiske, når politiet kræver fortsat fængsling af udlændinge, der ikke frivilligt vil rejse hjem.
Det må være konsekvensen, efter at Højesteret forleden besluttede at løslade en irakisk statsborger, mener hans advokat, Kirsten Bindstrup.
- Afgørelsen vil betyde noget for andre i samme situation, siger hun.
Manden nåede at sidde i omkring 13 måneder som frihedsberøvet i fængslet i Ellebæk i Nordsjælland.
Indespærringen er tænkt som et pressionsmiddel. Den skal tvinge udlændinge til at ændre opfattelse og frivilligt gå med til en udsendelse. Frihedsberøvelsen kan bruges i op til seks måneder. Og hvis der er særlige omstændigheder, kan perioden udstrækkes med yderligere 12 måneder, altså 18 måneder i alt.
I Højesteret argumenterede Rigspolitiet for, at irakeren ikke skulle slippes fri, men de fem dommere har sagt nej. Betingelserne er ikke opfyldt, noterer de.
Manden, der er irakisk kurder, har fået afslag på asyl, og Flygtningenævnet har afvist at genoptage sagen.
Som nævnt nægter han frivilligt at lade sig udsende og vil således ikke underskrive de nødvendige dokumenter.
Irak ønsker generelt ikke at medvirke til at modtage statsborgere, der hjemsendes under tvang. Men Danmark og Irak forhandler om emnet, har Rigspolitiet oplyst under sagen i Højesteret.
Der har været to møder på ministerplan, og der har også været drøftelser mellem embedsmænd fra de to lande, fremgår det.
- Jeg har løbende bedt om at få dokumentation for, at der forhandles, men jeg har ikke modtaget noget, og det undrer mig, siger advokat Kirsten Bindstrup.
I afgørelsen henviser de fem dommere både til udlændingens modstand og til de irakiske myndigheders holdning. Der er ikke tegn på, at "den nuværende fastlåste situation" vil blive ændret, eller at der i det hele taget vil ske fremskridt indenfor de 18 måneder, som frihedsberøvelsen maksimalt kan løbe op i.
Desuden er indespærringen ikke nødvendig for at sikre irakerens "fortsatte tilstedeværelse med henblik på udsendelse", hedder det. Østre Landsret var nået frem til den modsatte konklusion.
/ritzau/