For to uger siden døde premierløjtnant Steen Rønn Sørensen på Rigshospitalet efter at være blevet skudt i nakken i en timelang ildkamp i Afghanistan.
Steen Rønn Sørensen var den første danske soldat i Afghanistan, der døde i direkte kamp, men han bliver næppe den sidste, frygter både soldaterne i marken og Hærens Operative Kommando (HOK).
Begge parter har derfor anmodet Forsvarskommandoen om at sende kampvogne til det krigshærgede land for at støtte de danske soldater i deres daglige kampe med taleban-oprørerne. Kampvognene vil kunne sikre soldaterne bedre mod de frygtede vejsidebomber, og desuden kan soldaterne med kampvognenes kanoner skyde mod fjenden på længere afstand end med deres eksisterende våben.
Soldaterne får dog ikke deres ønske opfyldt. Ifølge Berlingske Tidende har briterne, som leder operationen i den urolige Helmand-provins, hvor de danske soldater er udstationeret, sagt nej til at indsætte kampvogne.
Briterne frygter, at kampvognene vil sende et signal om, at krigen mod taleban ikke går, som den skal, og at de samtidig vil vække minder om den forhadte sovjetiske besættelse af landet og dermed svække tilliden til de udenlandske styrker hos den civile befolkning.
Men det argument holder ikke, mener chefen for Hærens Kampskole, oberst Eigil Schjønning:
- Det er mit indtryk, at du virker mest overbevisende på lokalbefolkningen, hvis du viser evne til at slå hårdt. Sådan så vi det også på Balkan i 1990 erne, hvor FN indledningsvis var imod, at Danmark sendte kampvogne, siger han til Berlingske Tidende.
Forsvarsminister Søren Gade (V) støtter sig imidlertid til Forsvarskommandoens udmelding, og derfor kommer der i denne omgang ikke danske kampvogne til Afghanistan.