Når han ikke længere selv kan gå i bad og tage tøj på, må børnene hjælpe til. Det har den 60-årige pakistaner Riaz Ahmed Rana allerede indrettet sig på.
»Selvfølgelig. Det er mine børn, mit blod. Det er min søns og min kones arbejde at passe mig. Hvis du respekterer din far og mor, vil du hjælpe dem. Plejehjem passer ikke rigtigt folk. Et hjem er et hjem, og på plejehjem kan de ansatte ikke rigtig elske folk med hjertet,« siger han.
Riaz Ahmed Rana kom til Danmark i 1970. Ligesom mange andre etniske ældre lægger han ofte ansvaret for sin egen sundhed fra sig.
Den kulturelle forskel mærker Malik Hussein, der er projektleder i Etniske Ældre i Fokus.
»Det er deres kultur og traditioner, hvor man bor sammen i store familier. Det er en landsbytankegang, de stadig har, men det holder ikke i Danmark, for her bor vi ikke tre familier under samme tag,« siger han.

Riaz Ahmed føler sig syg

I 1987 fik Riaz Ahmed Rana sukkersyge, og desuden har han fået en bypass-operation. Hans sygdom betyder, at han skal spise masser af grøntsager, og det har han det ikke særlig godt med.
»Jeg kan ikke spise sådan noget tre gange om dagen,« siger han og viser en lille, blå bøtte med grøntsager i.
På samme måde er det med motion. Egentlig havde han fået en cykel til at motionere på, men den har hans svigersøn lånt, og det er nu fire måneder siden. En gang imellem får han gået en tur, men det bliver som regel ikke længere end til nærmeste bænk.
»Jeg tænker, at jeg er rask, men føler mig syg,« fortæller han, men alligevel kan han ikke ændre livsstil.
»Når jeg sover, tænker jeg, at "i morgen skal jeg lave dén, dén og dén motion", men når jeg vågner, har jeg glemt alting. Jeg er en doven mand,« siger han.

For tungt et ansvar

Desværre er familien ikke særlig god til at tage sig af de ældre, og tankegangen vil få slemme følger , mener Malik Hussein.
»Familien er ikke i stand til at varetage ældre menneskers interesser, for den har ikke selv oplevet alderdommen og har ikke set, hvordan deres mor har passet på farfaderen. Det er meget vigtigt, at den ældre selv tager ansvar. Børnene har deres egen uddannelse og familie at tænke på, og de ældre vil ikke på plejehjem, og så bliver de sure på hinanden. Så bliver familieforholdene og de sociale forhold ødelagt, og det er ikke godt for integrationen,« siger Malik Hussein.