Skatteborgerne sparer penge efter, at flere indvandrere de seneste par år er kommet i job. Det viser en ny analyse, som Rookwool Fonden fremlægger i dag.
I 2004 måtte samfundet i gennemsnit lægge 55.000 kroner om året for hver indvandrer og flygtning, der kom fra et ikke vestligt land, til betaling af for eksempel mad, læge og uddannelse. Fire år senere er udgiften næsten halveret til 31.000 kroner.
Men besparelsen er ikke nødvendigvis positiv, siger SF's integrationsordfører, Astrid Krag, der peger på, at en af årsagerne også er, at regeringen har skåret ned på hjælpen til dem, der flytter til langvejs fra og ingen penge har.
"De her lave ydelser regeringen har indført, blandt andet starthjælpen, skulle man sætte en stopper for. I stedet skal vi sørge for at skabe nogle af de job, der mangler, og sørge for målrettet at løfte kompetencerne hos dem, der står uden arbejde, så vi kan bruge dem, når vi om nogle år mangler arbejdskraft igen," forklarer hun.
Kollegaen hos Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, er enig i, at målet er at få flere indvandrere i job. Men i modsætning til oppositionen, så ser Skaarup det stadig, som det helt rigtige at holde i fast i de stramninger Dansk Folkeparti var med til at indføre sammen med regeringen.
"Hvis man fjerner starthjælpen og i stedet giver normal kontanthjælp fra dag ét, så risikerer vi, at for få får motivation til at tage et arbejde," uddyber han.
Analysen fra Rookwool Fonden viser ellers, at beskæftigelsen blandt indvandrerne fra de ikke-vestlige lande har været støt stigende, allerede flere år før stramningerne i kontanthjælpen blev indført.
Men siden er der kommet flere til landet, og de ville stå uden job, hvis ikke starthjælps-pakken var blevet sat i værk, mener Peter Skaarup.