Indiens højesteret har lørdag tildelt en hellig grund, som både hinduer og muslimer i landet længe har gjort krav på, til hinduerne.
Afgørelsen var enstemmig blandt rettens fem dommere.
Det hellige sted ligger i Ayodhya i det nordlige Indien. Det er nogenlunde på størrelse med en fodboldbane, og både hinduer og muslimer betragter det som en hellig grund.
Det omstridte sted har tidligere ført til blodige slag.
I 1992 ødelagde hinduistiske grupper en moské, der lå på grunden. Det udløste sammenstød, hvor cirka 2000 personer - primært muslimer - døde.
Hinduerne ønsker nu at bygge et tempel på moskéens ruiner.
De mener, at grunden er fødested for Lord Ram, der er guden Vishnus reinkarnation. De siger samtidig, at stedet var helligt for hinduerne, længe før muslimerne i 1528 byggede Babri-moskéen, der blev ødelagt i 1992.
Lørdagens afgørelse bliver set som en sejr for den indiske premierminister, Narendra Modi, og hans hindunationalistiske parti, BJP.
- Dagens afgørelse i højesteret har givet landet den besked, at selv de sværeste problemer kan afgøres ved hjælp af forfatningen og gennem retssystemet, siger Modi lørdag i en tv-transmitteret tale.
Den gruppe, der repræsenterede muslimerne i sagen, kalder lørdagens afgørelse for urimelig, men understreger samtidig, at man accepterer den.
Den opfordrer desuden til fred mellem hinduer og muslimer.
Hinduismen er den mest udbredte religion i Indien, mens omkring 14 procent er muslimer.
I lørdagens afgørelse på 1045 sider lyder det, at muslimerne tildeles et andet stykke land i Ayodhya, hvor en "prominent" ny moské kan blive bygget.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters