Det gælder om at vise sine bedste sider frem i en jobansøgning og fortælle, hvorfor man er kvalificeret til jobbet.
Men skal man også skrive, hvis man lider af et handicap? For eksempel at man sidder i kørestol eller har fået et piskesmæld efter en bilulykke.
En ny undersøgelse foretaget af Ulykkespatientforeningen, hvor 712 medlemmer kommer til orde, viser, at 14 procent af folk med fysiske handicap efter en ulykke har undladt at skrive det, når jobbet skulle søges. Det gælder enten en gang, flere gange eller hver gang.
Formanden for Ulykkespatientforeningen, Janus Tarp, har fuld forståelse for, at folk skjuler informationer om deres handicap i en jobansøgning.
- Jeg kan godt forstå, hvis man har været udsat for adskillige afslag, og man har en kraftig mistanke om, at det har noget at gøre med ens handicap. Så er det klart, man vælger den løsning, siger Janus Tarp.
Han ærgrer sig over, at det sker.
- Jeg synes, det er et problem, at folk skjuler deres oplysninger. For i min optik bør man ikke gøre det, siger han.
Janus Tarp havde dog frygtet, at problemet havde været endnu større.
- Men jeg synes modsat ikke, at det er mange, der skjuler oplysninger, fordi jeg havde forventet væsentligt flere, siger han.
Han taler for, at man spiller med åbne kort fra start for at skabe et bedre samarbejde med virksomhederne på lang sigt:
- Jeg har det bedst med, at der er åbenhed både fra vores side af og arbejdsgivernes side. Det skaber bedre tillid til hinanden, hvis alle spiller med åbne kort, siger Janus Tarp, der er formand for Ulykkespatientforeningen. En forening for folk med et fysisk handicap efter en ulykke såsom piskesmæld, rygmarvsskader og hjerneskader.
Vil hellere have indvandrer end handicappet
Adjunkt Finn Amby forsker i personer med handicap og beskæftigelse ved VIA University College. Han kalder det for en kendt problematik.
Ifølge ham bunder det i en frygt for at blive sorteret fra, før man har været til samtale og fået bevist mundtligt, at man har de færdigheder, der skal til for at bestride jobbet.
- Man gør det, fordi man er bange for at blive diskrimineret, inden arbejdsgiveren overhovedet ved, hvem man er, og hvad man har at byde på, siger Finn Amby.
Ifølge Finn Amby har hans egen undersøgelse vist, at virksomheder prioriterer gruppen med handicappede under andre grupper. For eksempel personer af anden etnisk herkomst, personer der er over 50 år gamle og personer, der har en lang forudgående ledighed.
Og det er en tendens, der tager tid at få rykket ved, mener han.
- Jeg mener, at den mest effektive måde til at få flyttet holdningerne er, at der kommer flere mennesker med handicap ud på arbejdsmarkedet. Så får flere en oplevelse af, at man sagtens kan have en handicappet ansat, siger Finn Amby.
Tag bøde frem for at ansætte handicappet
Handicappede skal ifølge loven oplyse om deres handicap inden ansættelse, hvis det har betydning for det arbejde, de skal udføre. Det gælder for eksempel, hvis arbejdsgiver skal stille en særlig skærm eller stol til rådighed eller bruge penge på andre ressourcer.
Men man behøver nødvendigvis ikke skrive det allerede i jobansøgningen. Man kan vente med at fortælle det, til man når til jobsamtalen, peger specialist i ansættelses- og arbejdsret ved advokatfirmaet Horten Finn Schwarz på.
- Det er i strid med forskelsbehandlingsloven, hvis en arbejdsgiver siger, "han er handicappet, så derfor vil vi ikke ansætte ham". Det vil koste en godtgørelse på cirka 20.000 kroner. Det er dog billigere, end hvis man ansætter vedkommende og bagefter opsiger ham på grund af handicap. Så vil det koste 6-12 måneders godtgørelse, siger Finn Schwarz.
Maria Bille Høeg, der er chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening og repræsentant i Det Centrale Handicapråd, understreger, at en person med handicap skal lægge kortene på bordet før en eventuel ansættelse. Hun mener dog ikke, man skal gøre det allerede i jobansøgningen.
- Vi mener, det er afgørende, at man får fortalt, at man har et handicap. Men det behøver ikke nødvendigvis være i ansøgningen. Det væsentligste er at være åben om sit handicap, så arbejdsgiveren kan tænke det ind og om nødvendigt træffe de rette foranstaltninger, siger Maria Bille Høeg.
Men kan du forstå, at de tilbageholder information og er nervøse for at blive sorteret fra?
- Nej, egentlig ikke. Det kommer an på, hvad det er for et konkret handicap, og om det betyder noget for selve ansættelsesforholdet. Hvis det gør det, bør det blive lagt frem. Men hvis det er noget meget personligt, kan jeg godt forstå, at det kan være svært at få skrevet allerede i ansøgningen, siger Maria Bille Høeg.
Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, til at udøve beskæftigelse eller have fremgang i beskæftigelse, eller for at give en person med handicap adgang til uddannelse. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Lettes denne byrde i tilstrækkeligt omfang gennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at være uforholdsmæssig stor.
- Forskelsbehandlingsloven § 2a.