I bittesmå stykker skaller malingen af kunstværker som "Sommeraften ved Skagen, kunstnerens hustru med hund" og "Sommeraften ved Skagen Sønderstrand", der er malet af P.S. Krøyer.
Årsagen skal formentlig findes på skagensmalerens palet, skriver Politiken. Her blev det stabile blyhvidt nemlig byttet ud med zinkhvidt. Og skiftet i pigmentet har voldt konservatorer store problemer med at bevare Krøyers sene værker.
Det slår et hold af forskere fast, efter at de har undersøgt otte af den kendte malers værker.
- Vi har længe vidst, at det var svært at bevare hans malerier. Farven kunne falde af i meget små stykker, og nogle gange rynkede det. Nu har vi fundet ud af, at han skiftede sit hvide pigment ud, siger Cecil Krarup Andersen til Ritzau.
Hun er adjunkt ved Kunstakademiets Konservatorskole og er en af kræfterne bag projektet. Skiftet hos P.S. Krøyer skete tilsyneladende i 1880'erne.
Zinkhvidt er kendt for at gøre oliefarven mindre stabil. De skrøbelige lag må derfor nogle gange opgive at blive hængende på lærredet.
- Det kan give nogle problemer med, at farvelaget ikke sidder godt nok fast. Det bliver meget skrøbeligt og kommer til at skalle af, hvis det bliver udsat for stød, eller hvis lærredet trækker sig sammen, siger Cecil Krarup Andersen.
P.S. Krøyer malede med det særlige pigment efter inspiration fra udlandet. Også store malere som Vincent van Gogh, Cezanne og Manet malede med zinkhvidt.
For Krøyers malerier betød pigmentet, at han kunne ramme en helt særlig blå farve, som er karakteristisk for værkerne.
Den nye viden kan betyde, at færre malerier fra Krøyers pensel bliver lånt ud fra museum til museum fremover. Allerede i dag er der malerier, man ikke længere låner ud.
Zinkhvidt er også blevet brugt flittigt i senere perioder. Blandt andre har Asger Jorn brugt det meget.
- På flere Cobra-værker, hvor der er meget zink i, har man oplevet store bevaringsproblemer, siger Krarup Andersen med henvisning til avantgardebevægelsen Cobra, som Jorn var med i.
/ritzau/