I morgen forventes det, at Folketinget vedtager den nye seniorførtidspension, der er blevet præsenteret som et sikkerhedsnet for dem, der mister retten til efterløn.
Men hver tiende 59-årige, der mister retten til at gå på efterløn på grund af tilbagetrækningsreformen, kan godt vinke farvel til erstatningen seniorførtidspension.
De kan nemlig ikke leve op til reglerne om fuldtidsbeskæftigelse på arbejdsmarkedet i mindst 20-25 år.
Det skriver Ugebrevet A4 på baggrund af tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Ordningen er ikke en håndsrækning til de nedslidte, og er alt for ukonkret.
Det siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post.
"Jeg må sige, at det er lovsjusk af værste skuffe det her. Jeg håber, at der meget hurtigt er nogen, der finder på noget andet at gøre end at bruge den her håbløse seniorførtidspension," siger hun til Newspaq.
Kritikken går især på, at det er de ikke-forsikrede og kvinder, der rammes af den nye ordning.
For dem, der ikke er forsikrede, kan hele 20 procent ikke komme i betragtning til en seniorførtidspension. De har nemlig typisk haft skiftende, ufaglært arbejde.
Formanden for FOA Dennis Kristensen har heller ikke meget tilovers for den nye ordning. Han mener, at den især vil ramme mange kvinder.
"Seniorførtidspensionen er et af de største politiske blufnumre i nyere Danmarkshistorie. Den fanger ikke nogen op, som ellers ville have kunnet få efterløn. Løkke (V-formand Lars Løkke Rasmussen, red.) introducerede den ellers som en solidarisk ordning, der tog hånd om alle nedslidte, i modsætning til efterlønnen, som kun var et tilbud til dem, der havde betalt til ordningen i en a-kasse," siger Dennis Kristensen til Ugebrevet A4.
I følge Ugebrevet A4 viser tallene fra AE, at 13 procent af FOA's 59-årige kvindelige medlemmer har under 25 års fuldtidsbeskæftigelse bag sig. Tallet er fem procent hos de jævnaldrende mandlige medlemmer.