Naboen får tilskud som enlig forsørger, men hvorfor overnatter hendes eksmand så ved hende flere gange om ugen? Svigermor er på førtidspension på grund af dårlig ryg, men hvordan kan hun så holde til at tage på bilferie og ordne have?
Den slags tanker går flere end hver sjette dansker med, viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Wilke har foretaget for Avisen.dk.
Her svarer 18 procent, at de har mistanke om, at nogle, de kender, snyder med sociale ydelser.
Men det kan være svært at bedømme som udenforstående, pointerer Morten Frederiksen, som forsker i socialt bedrageri og er lektor ved Aalborg Universitet.
- En mistanke kan være mere eller mindre velbegrundet. Der synes jeg, at man altid skal tænke nøje over, hvor velbegrundet mistanken er, inden man melder det. Hvis man har en begrundet mistanke om, at der foregår noget ulovligt, skal man som god medborger melde det og overlade det til systemet, siger han til Avisen.dk.
Sygdom kan være svært at se
Det bakker Majbrit Berlau, som er formand for Dansk Socialrådgiverforening, op om.
- Hvis man for eksempel ved, at folk er på sygedagpenge og ser dem arbejde, er det helt fair at melde det, ligesom man ville gøre, hvis man så nogen, der kører for stærkt. Det, synes jeg, ikke er et stikkersamfund. Men når det er sagt kan det være ekstremt svært at se på folk, om de for eksempel har en psykisk sygdom eller smerter, eller hvor mange job, en arbejdsløs søger. Man skal huske, når man overvejer om ens mistanke er berettiget, at det kan være svært at dømme udefra, siger Majbrit Berlau til Avisen.dk.
De fleste anonyme anmeldelser har intet på sig
Der er ikke lavet nyere dansk forskning i, hvor udbredt snyd med sociale ydelser er, men forsker Morten Frederiksen vurderer, at problemet ikke er særligt stort.
Og noget tyder på, at den nabo, du mistænker for socialt bedrageri, faktisk ofte har rent mel i posen.
Forrige år fik landets 98 kommuner i alt 2.882 anonyme anmeldelser, som gik på mistanke om socialt bedrageri, viser tal fra Kommunernes Landsforening . Foreningen skønner, at en stor del af disse anmeldelser er private borgere, som anmelder hinanden via 'snyd-knappen' på kommunernes hjemmeside.
Men i langt de fleste tilfælde er der ikke noget at komme efter, viser en rapport om effektmålingen af kommuners kontrolindsats i 2017. I hele 83 procent af de sager, som blev undersøgt på grund af anonyme anmeldelser, viste det sig, at anklagen ikke havde noget på sig.
Til sammenligning er der hele 50 procent af de sager, som kommunens kontrolenhed starter af egen drift, som viser sig at have noget på sig.
Hver gang nogen snyder, går det ud over alle
Man bør huske på, at der i mange tilfælde ikke er tale om bevidst snyd, men om mennesker, der farer vild i nogle meget indviklede regler. Det påpeger Majbrit Berlau fra Dansk Socialrådgiverforening.
Men de gange, nogen snyder bevidst, går det ud over alle andre i systemet, siger hun. Den slags er nemlig brænde på bålet hos de politikere, som har en dagsorden om at mistænkeliggøre mennesker på sociale ydelser.
- Der er jo en hårdt optrukket debat om mennesker på kontanthjælp, som udstiller dem som enten dovne eller som nogle, der snyder, selvom det gælder langt de færreste, siger hun.
I det hele taget har politikerne i de senere år sat meget mere fokus på socialt bedrageri, og det kan i sig selv give nogle afledte problemer, vurderer arbejdsmarkedsforsker Morten Frederiksen.
- Hvis politikerne taler problemet med snyd op, dæmper det vores tillid til andre mennesker og går ud over vores tiltro til velfærdsstaten. De fleste af os betaler vores skattepenge med glæde, men vi er også sarte over for, om de bliver brugt forkert, siger han.