Håndfladerne er blevet mere svedige, og pulsen er steget blandt de offentligt ansatte.
På blot et år er andelen af skattemedarbejdere, skolelærere, sosu-assistenter og andre offentligt ansatte, der frygter fyring, steget. Det viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for Djøf's analysebrev DeFacto.
Mens 46 procent af de offentligt ansatte i dag vurderer, at der er en risiko for, at de mister deres job inden for de næste 12 måneder, var tallet sidste år kun 32 procent.
Lærerlockouten og vinterens overenskomstforhandlinger er en del af forklaringen på den stigende utryghed, mener Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.
- Det kan godt have haft den effekt, at medarbejderne er blevet mere utrygge, fordi de har oplevet, at arbejdsgiverne har været noget hårde ved denne overenskomstrunde, siger Mikkel Mailand til DeFacto.
Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, peger på, at de stramme økonomiske vilkår er blevet omsat til flere fyringer.
- Det er selvfølgelig noget, personalet kan mærke. Samtidig kan de se, at man strammer så meget op på budgetterne, at man ender med at underforbruge, og der er også røget nogle ansatte på den konto, siger hun til Djøf's analysebrev.
Lars Qvistgaard, formand for Djøf Overenskomstforening, kalder det "skræmmende", at der nu er skabt lige så megen utryghed i den offentlige sektor som i den private sektor.
- Derfor vil vi sende et klart signal til politikerne om en vej ud af krisen: Genskab tilliden hos de offentligt ansatte. Det giver mere forbrug. Og så kan den offentlige og private sektor følges ud af krisen, siger han.
Newspaq