Har du fået hjælp af en borgerrådgiver og har lyst til at fortælle din historie? Kontakt Avisen.dk på newsdesk@avisen.dk
Er du kørt sur i samarbejdet med din sagsbehandler, blevet skeløjet i forsøget på at gennemskue dine rettigheder, eller føler du dig behandlet forkert af kommunen, er der nu mere hjælp at hente.
Flere kommuner har ansat uafhængige borgerrådgivere, der fungerer som lokale ombudsmænd. I dag har 32 ud af landets i alt 98 kommuner en borgerrådgiver. Det er 10 flere end i 2013, hvor 22 kommuner havde en borgerrådgiver, og dobbelt så mange som i 2011.
Det viser en kortlægning, som Avisen.dk har lavet på baggrund af tal fra sekretariat for borgerrådgivernetværket, som hører hjemme i Holbæk Kommune.
De lokale ombudsmænd skal hjælpe borgere og kommune med at finde fælles fodslag, samt rådgive borgeren om, hvilke muligheder og rettigheder de har. Derudover skal de holde øjne og ører åbne, så de kan slå alarm, hvis de oplever fejl og mangler i kommunens praksis.
Og det er en rigtig god ordning, lyder det fra borgmester Peter Sørensen (S) i Horsens Kommune, som er en af de kommuner, der siden 2013 har fået en borgerrådgiver. Han bemærker, at særligt kontanthjælpsreformen og førtidspensionsreformen har haft betydning for nødvendigheden af en borgerrådgiver:
- Mange borgere følte, de løb panden mod muren. De forstod ikke afgørelserne, og det gav anledning til en del frustration. Borgeren følte, det blev borger mod systemet, siger Peter Sørensen.
For nogle mennesker kan det være som at bestige Kilimanjaro at gå til Ankestyrelsen eller domstolene
Netop hjælp til at forstå afgørelser fra kommunen og kaste lys over borgerens klagemuligheder er en af borgerrådgiverens særlige opgaver. Derudover udgiver de årligt en rapport med forslag til, hvordan kommunens sagsbehandling kan forbedres.
Hos Horsens Kommune var det historier om borgerrådgivernes positive effekter i nabokommunerne, der fik kommunen til at tilslutte sig. Til gavn for både borgere og kommune, fortæller borgmesteren.
- Borgerrådgiverne kan sparre med personalet omkring konkrete problemstillinger. De kan kigge på sagerne med friske øjne, og borgerne kan hurtigt få hjælp til at forstå deres rettigheder, siger han.
Ekspert: Det burde ikke være nødvendigt
Men at det overhovedet er nødvendigt med borgerrådgivere, er ikke udtryk for noget positivt. Sådan lyder det fra forsker i kommunalpolitik og samfundsvidenskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch.
- Det burde på sin vis ikke være nødvendigt. Borgeren har i forvejen flere organer, de kan klage til. Når det så alligevel er nødvendigt, kan det være en måde for kommunerne at håndtere utilfredse og frustrerede borgere efter kommunalreformen og den økonomiske krise, siger Roger Buch og henviser til de kommunale besparelser, den økonomiske krise har medført.
I dag kan borgeren benytte sig af både Ankestyrelsen, domstolene og Folketingets Ombudsmand, hvis de er utilfredse med kommunen. Men ifølge borgmester i Horsens, Peter Sørensen, er det især den uformelle og hurtige kontakt, der er borgerrådgivningens force.
- Det handler om mennesker, der ofte føler sig tabt i systemet. Selvfølgelig kan man gå til retssystemet og ombudsmanden, men for nogle mennesker kan det være som at bestige Kilimanjaro at gå den vej. Så er det nemmere bare at banke på døren og bestille en tid hos vores borgerrådgiver, der kan møde dem i øjenhøjde, siger Peter Sørensen.
Borgerrådgiver: Borgere farer vild i kryptiske lovtekster
I Høje Taastrup Kommune har byrådet valgt at ansætte den tidligere formand for Socialrådgiverforeningen, Bettina Post, som borgerrådgiver. Hun oplever også, at særligt de komplekse lovtekster gør hendes post betydningsfuld.
- Der er en tendens til, at borgere henvender sig på grund af en skrap lovgivning på socialområdet, de ikke kan finde rundt i. Her kan vi hjælpe, så folk får den håndsrækning, som loven faktisk giver mulighed for, siger Bettina Post.
Og skulle Bettina Post støde på noget, der ikke er i orden, reagerer hun. Heldigvis er kommunen lydhør:
- Jeg oplever stor respekt omkring det arbejde, jeg laver, og hvis jeg sætter fingeren ned på noget, bliver der lyttet, siger hun.
Den oplevelse vækker genklang hos borgmester Peter Sørensen (S), som i borgerrådgiverens årlige rapport blev gjort opmærksom på nogle problemer med svartiden af sagsbehandlingen. En kritik han tager imod med kyshånd:
- Vi har heldigvis en kultur, hvor fejl er tilladt, så gudskelov for at vi kan blive opmærksomme på dem. Det betyder, at vi har mulighed for at ændre det, siger han.
Her kan du se, hvilke kommuner, der har en borgerrådgiver.