Den 45-årige social og sundhedsassistent Joan Hansen har siden april 2014 stået uden for arbejdsmarkedet.
Hun bor sammen med sin mand og deres to fælles børn i Vordingborg. Igennem otte år har hun haft migræne og kroniske smerter på grund af fibromyalgi. To gange har hun været sygemeldt med stress.
På grund af de fysiske smerter er hun belastet af nedsat hukommelse og koncentrationsbesvær.
Det er beskrevet i udtalelser og journaler fra hendes praktiserende læge, speciallæger og en overlæge på en regional smerteklinik.
Joan Hansen har søgt om aktindsigt i sin egen sag og videresendt dokumenterne til Avisen.dk.
Føler sig udfordret over evne
To gange om ugen skal Joan Hansen møde tre timer i praktik i et beskyttet tilbud på Møn, hvor hun samler birammer. I jobcenteret har man valgt den løsning, da stedet kan tage hensyn til hendes mange skånehensyn, forklarer hun.
Målet er, at arbejdstiden løbende skal sættes op. Der er opsat en seng, hvor hun kan hvile sig. Men blandt andet fordi det tager lidt over en halv time at køre i bil til Møn, føler Joan Hansen sig presset.
- Jeg bliver udfordret over evne. I min sidste praktik, som lå i Vordingborg, kunne jeg højest være der to timer ad gangen to gange om ugen. Nu sygemelder jeg mig hver gang fra praktikken, fordi jeg ved, hvordan min krop reagerer, siger hun.
Men der er jo sat en seng op, kan det slet ikke hjælpe dig?
- Jeg kunne såmænd godt lægge mig i den, hvis jeg bare havde brug for et kvarters hvile, men når jeg først er kørt flad, tager det to til tre dage for mig at restituere, forklarer Joan Hansen.
For at imødekomme Joan Hansens skånebehov har kommunen tilbudt betalt kørsel med flextrafik til praktikken. Men det tilbud har hun afvist.
Læge undrer sig over jobplan
Hendes egen læge vurderede i november, at transporttiden kunne forhindre Joan Hansen i at deltage i praktikken, uanset om hun kom dertil med flextrafik eller i egen bil.
Det skriver lægen i et telefonnotat på baggrund af en samtale med jobcentret.
Tidligere på efteråret havde lægen advaret jobcentret om, at praktikken ikke imødekom Joan Hansens behov, og at hendes tilstand derfor kunne forværres.
"Det kan undre, at man fra jobcentret vælger en jobtræningsplan, som på forhånd er dømt til at mislykkes. Jeg ville have forventet, at man lavede en realistisk plan, som kunne medvirke til at motivere Joan til at yde en ekstra indsats."
Sådan skriver lægen i en korrespondance mellem lægen og Joan Hansens sagsbehandler. Den er efterfølgende videresendt til Joan Hansen.
Skulle fortsætte træningsprogram
I omkring halvandet år har Joan Hansen fået behandlinger på en smerteklinik på Næstved Sygehus.
Her mente en overlæge også, at jobcentret ikke tog de nødvendige hensyn til Joan Hansens situation. I februar 2017 skriver overlægen i Joan Hansens journal:
"Pt. er stadig i træningsforløb 2 gange om ugen, og det er alt for hårdt for pt. Jeg vil forsøge at ringe til afdelingsleder (…) mhp., at pt skal have lov at gøre forløbet i smertecenteret færdigt i ro og fred."
Men det kom der ikke noget ud af.
"De fastholder, at Joan skal gå til træning samtidig med forløbet i smertecenteret. De mener ikke, at vi kigger på det hele menneske og mener ikke, at vi ved, at træning er godt for patienter," skriver overlægen i et senere journalnotat.
"Tvang er ikke luksus"
Selvom Joan Hansen omtaler sig selv som "en gammel sportspige", betød smerterne, at hun blev slået ud af træningen, forklarer hun.
Men var det ikke et luksustilbud, hvis kommunen kun forlangte, at du skulle gå til træning to gange om ugen?
- Jeg kan godt forstå, hvis folk tænker sådan, men hvis man har prøvet at have ondt i hele kroppen, lærer man, at det ikke dur, at andre dikterer, hvad ens krop skal. Det er kun en luksus, hvis det er noget, man selv ønsker, ikke hvis man bliver tvunget, siger hun.
Joan Hansen undrer sig over, hvorfor jobcentret ikke lytter til lægerne.
- Det er meget underligt, at de vil have alle de her lægeerklæringer, når de ikke bruger dem til noget. Jobcentret er åbenbart klogere end lægerne.
Sanktioneret
I dag får Joan Hansen ressourceforløbsydelse, men da hun siden starten af oktober har sygemeldt sig fra praktikken, har kommunen nu sanktioneret hende.
Foreløbigt er hun trukket 14.806 på grund af de dage, hvor hun ikke er mødt op i praktikken.
- Men hver gang sygemelder jeg mig med en helt lovlig lægeerklæring, siger hun.
Som begrundelse skriver hendes sagsbehandler, at hun udebliver uden en gyldig grund, da der netop er taget hensyn til hendes skånebehov i praktikken.
Sagsbehandleren henviser blandt andet til, at en speciallæge i reumatologi i august vurderede, at selvom Joan Hansen har en varig stationær lidelse, vil hun med de rette skånehensyn kunne arbejde mere end fire timer om ugen.
Den vurdering er Joan Hansen uenig i og kritisk overfor.
Strid om lægens ord
I partshøringen står der, at Joan Hansens praktiserende læge har udtalt, at hendes sygemeldinger ikke skyldes en ny sygdom, og at Joan Hansen derfor kan deltage i praktikken.
Den praktiserende læge afviser dog i et skriftligt notat at have udtalt sig om, hvorvidt hun kan møde i praktikken.
Nu hvor Joan Hansen er blevet sanktioneret, forventer hun, at næste skridt bliver, at hendes ydelse stopper helt. Hun forventer dog, at familien klarer sig alligevel.
- Selvfølgelig vil det da kunne mærkes på økonomien, så jeg frygter det, men på den anden side, kan det måske give lidt ro. Det lyder nok mærkeligt, men jeg har kæmpet længe i det her system.
Kommune: En del af en samlet vurdering
Borger- og Arbejdsmarkedschef i Vordingborg, Claus Oppermann, kan ikke udtale sig om den konkrete sag.
Men han fastslår han i en mail til Avisen.dk, at jobcentret generelt set altid tager hensyn til de lægelige udtalelser. De er kun er en del af den samlede vurdering af en borgers arbejdsevne, forklarer han.
LÆS MERE OM, HVAD JOBCENTERCHEFEN MENER.
Hvis en borger er syg, og arbejdsevnen skal afklares, kan det være nødvendigt, at borgeren deltager i afklaringen, påpeger Claus Oppermann:
"Derfor giver det ikke mening at sygemelde sig med den sygdom, man faktisk skal afklares for. I denne type sager søger vi altid at tage så vidt udstrakte hensyn til borgerens ønsker og skånebehov, som overhovedet muligt."