Mange sygemeldte danskere risikerer at miste de fleste af deres penge fra en offentlig ydelse, hvis de selv har forsikret sig mod sygdom og derfor får udbetalt en privat pension.
Det skyldes, at flere efter et endt sygedagpengeforløb havner i et jobafklarings- eller ressourceforløb, Og i de forløb får de modregnet hver eneste krone af deres egen opsparing i forhold til den kommunale ydelse.
I Forsikring & Pension, der er en brancheorganisation for pensions- og forsikringsselskaber, finder man det dybt uhensigtsmæssigt, at syge mennesker bliver ramt af modregningsreglerne, forklarer brancheorganisationens underdirektør Anne Seiersen.
- De har gennem deres pensionsordninger forsøgt at tage et medansvar for deres forsørgelse, hvis de blev syge. Men de er jo næsten til grin for deres egne penge på grund af den her modregning, siger hun til Avisen.dk.
Presset af dårlig økonomi
Ude i pensionselskaberne taler de med mange mennesker, som er blevet syge, og som bliver udsat for økonomisk stress, påpeger Anne Seirsen.
- Det er ikke noget, der fremmer, at de her mennesker bliver raske eller kommer tilbage i arbejde, som ellers er formålet med ressourceforløb, siger hun.
En af de danskere, der lige nu mærker konsekvenserne af modregningsreglerne, er den 57-årige Laila Andersen. I løbet af sit arbejdsliv har hun indbetalt til en opsparing hos Pensionskassen for Magistre og Psykologer.
Men nu hvor hun er sygemeldt, har hendes forsikring hos pensionskassen vist sig ikke at komme hende til gode.
Hun er i et ressourceforløb, hvor man får en ydelse, der svarer til kontanthjælp. Men da hun gennem sin forsikring får en midlertidig invalidepension på 8.693 kroner efter skat, bliver de penge modregnet den kommunale ydelse.
Bombe under pensionen
Derfor får Laila Andersen i dag kun 121 kroner om måneden efter skat fra Frederikshavns Kommune.
Læs mere om Lailas sag her.
I hendes fagforening Dansk Magisterforening ryster formand Camilla Gregersen på hovedet over pensionsreglerne.
- Det underminerer, at vi skal spare op. De modregningsregler er en bombe under hele pensionssystemet, hvor man sparer op. Hvis man så bliver modregnet, fjerner du i virkeligheden al grund til, at man skal spare op, siger hun.
Et dilemma
Set fra borgernes synsvinkel er der et klart dilemma forbundet med, at de føler, at det er urimeligt, hvis de ikke får noget ud af deres forsikringer. Det forklarer professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, Torben M. Andersen.
- Men hvis man fik penge fra det offentlige uanset hvad, og så kom forsikringen oveni, kunne man komme i de situationer, hvor man faktisk samlet ville have mere, end hvis hændelsen ikke var indtruffet, pointerer han.
For omkring ti år siden var der eksempler på, at folk, der kom i fleksjob, pludselig fik en højere indkomst, end da de arbejdede fuldtid, forklarer Torben M. Andersen.
Han mener dog, at det ville være fornuftigt at undersøge, om modregningen kan ske på en anden måde, end den gør i dag.
Regler bør ændres
Både i Forsikring & Pension og Dansk Magisterforening håber man, at der er politisk vilje til at se på modregningsreglerne, når man i løbet af efteråret evaluerer førtidspensions- og fleksjobreformen fra 2013.
- Når man står i en så svær situation, er det vigtigt, at der er et sikkerhedsnet. Og i det net er der kommet store huller, fordi lovgivningen simpelthen er blevet for stram. Det er derfor vi arbejder på, at lovgivningen om førtidspension og fleksjob skal laves om, siger Camilla Gregersen.
Et forslag fra Forsikring & Pension lyder, at man frem for at modregne krone-til-krone burde reducere den offentlige ydelse med 30 procent af pensionsudbetalingens værdi.
- Det er fint nok, at den offentlige ydelse justeres i et eller andet omfang. Men hvis du har taget et medansvar for din egen forsørgelse, og så får konfiskeret dine penge eller mister dine offentlige rettigheder, går man for langt, mener Anne Seiersen.
Regeringspartiet Venstre har ikke ønsket at kommentere reglerne om modregning.